Kommunalpolitikerne stikker borgerne blår i øjnene, når de i valgkampen fører sig frem på at ville stoppe social dumping på opgaver, hvor kommunerne er bygherrer ved at indføre kædeansvar og sociale klausuler.
Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som er bekymret over, at kravet om kædeansvar har fået så markant en rolle i valgkampen forud for kommunalvalget 19. november.
»Politikerne ønsker at beskytte danske job, men det mål kan slet ikke opnås af den vej. Tværtimod risikerer man det stik modsatte – nemlig at diskriminere de danske virksomheder, som ønsker at byde ind på opgaver i kommunerne,« siger Jørn Neer-gaard Larsen, adm. direktør i DA.
Ifølge ham er det kun de største danske virksomheder, der har råd til at påtage sig et ansvar for, at deres udenlandske samarbejdspartnere har betalt de skatter og afgifter, som de skal i deres hjemlande.
Men de danske virksomheder vil være nødt til at forsikre sig, og det vil hæve prisen på de opgaver, som de byder ind på. Samtidig mener Dansk Arbejdsgiverforening, at kommunerne kun vil have mulighed for at retsforfølge danske virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar.
»Man vil aldrig kunne retshåndhæve det her over for de udenlandske virksomheder, men kun over for de danske. Derfor vil jeg gerne advare kommunerne mod at indføre de her klausuler,« siger Jørn Neergaard Larsen.
Uacceptable arbejdsforhold
I flere af de kommuner, der allerede har indført arbejdsklausuler og kædeansvar, afviser man imidlertid DAs kritik. Det gælder bl.a. Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, der for nylig besluttede at indføre arbejdsklausuler og kædeansvar.
»Den kritik kan jeg ikke nikke genkendende til. Heller ikke, når jeg taler med de små og mellemstore virksomheder i Aarhus, hvor formanden for Håndværkerforeningen er ude at sige, at de ser det her som et værktøj til at sikre fair konkurrenceforhold på det aarhusianske arbejdsmarked. De hilser det faktisk velkommen,« siger Jacob Bunds-gaard.
Han mener, at der har været et reelt behov for at stramme op over for udenlandske underentreprenører, som arbejder på opgaver, hvor Aarhus Kommune er bygherre.
»Vi har eksempler fra Aarhus på store entreprenørvirksomheder, der hyrer underentreprenører ind, som ikke ringer efter en ambulance, hvis der sker en arbejdsulykke, men sender pågældende af sted i en privatbil til skadestuen, fordi man ikke vil have besøg af arbejdstilsynet. Det er fuldstændig og aldeles uacceptabelt,« fastslår Jacob Bundsgaard.
»Vi er nødt til at sikre os, at de entreprenører, der hyrer underentreprenører ind og løser opgaver for os, sørger for, at det sker på ordentlige vilkår – ellers står vi til ansvar,« forklarer han.
Sender et vigtigt signal
I Nordfyns Kommune erkender borgmester Morten Andersen (V), at man først og fremmest har indført arbejdsklausuler af hensyn til den signalværdi, der ligger i det.
»Vi har aldrig oplevet problemet i forbindelse med vores udbud. Der er nok større risiko for, at sådan nogle ting sker, hvis man har et stort EU-udbud, end når vi for eksempel skal have skiftet vinduer på en skole. For os har det mere været signalværdien,« siger Morten Andersen og understreger, at beslutningen ikke har medført kritik fra det lokale erhvervsliv.
I fagbevægelsen har man da også svært ved at forstå arbejdsgivernes kritik af, at kommunerne prøver at gardere sig imod social dumping. Her deler man ikke frygten for, at det vil gå udover de danske virksomheders konkurrenceevne.
»Kommunerne har vel også et vist ansvar for, at danske skattekroner ikke kastes i grams til brug for social dumping,« siger LO-formand Harald Børsting.