Copenhagen Pride Parade, højdepunktet i Copenhagen Pride Week, er efterhånden byens gladeste og svedigst dansende gadefest. Det er også et karneval med noget på hjerte. Og måske mere aktuelt end nogensinde.

Stenkøllebevæbnede orker, norske sygeplejesker på tromme og hoftevridende og grinende homoer arm i arm med veldrejede glitter-babes på ladvogne - hér er en historie. En sag. En vinkel. En mening med udklædningen, fingerkyssende og musikken med løse håndled: »Dancing Queen» og »Pas på den knaldrøde gummibåd«.

Artiklen fortsætter under billedet.

David fra venneforeningen Kings and Queens var, ligesom sine venner, iført detaljerede rokokokostumer. Pudder og parykker. Trekantede hatte og sko med spænder. Et lille stykke gennemført rokoko i det storsmilende hav af eksplicitte kropsvridninger og flirtende blikke.

David blev nødt til at råbe gennem musikken på Allégade på sin vej fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen.

»Det her er med til at vise, at der er mangfoldighed til i verden, og at det stadigvæk er vigtigt.«
Gør terror sådan en parade mere presserende?

»Nej, egentlig ikke. Det er bare en måde at vise, at vi skal være her alle sammen. Og det betyder ikke noget, om man er bøsse, lesbisk eller noget andet.«

Længere fremme i paraden gik Kasper Larsen fra Odenses forening for homo-, bi- og transseksuelle. Han og veninderne var klædt farverigt og mønstret som dødedansere til den mexicanske Day of the Dead-fest. En hyldest til den mexikanske kunstner Frida Kahlo.

Artiklen fortsætter under billedet.

»Alle heteroseksuelle, som vil fejre diversitet, burde være med her i Pride,« forsøgte han sig gennem larmen.

Hvad med dem, der mener, at her er lige lovlig meget fokus på krop, sex og nøgenhed?

»Der er regler for, hvor meget man må vise. Jeg tror ikke, det er værre end at gå en tur på stranden.«

Hvorfor kun fejre diversiteten én gang om året?

»Du har ret. Man kan gøre det på alle andre dage også. Det burde man måske.«

Kasper Larsens veninde, Mette, råbte sin forklaring:

»Frida Kahlo var ligeglad med, hvilket køn hun var. Hun var androgyn. Det fejrer vi i dag.«