NEW YORK: Det er nyheder, de lever af. Gode og dårlige og alt derimellem. Andre menneskers nyheder. Men de seneste måneder har CNN også selv skabt overskrifter - og ikke af den positive slags: Eftermiddagsværten Rick Sanchez blev fyret for antisemitiske udtalelser.


Topdirektøren for CNN i USA, Jonathan Klein, fik også en fyreseddel. Og senest er et nyt primetimeshow med den sexskandaleramte eks-guvernør Eliot Spitzer i front blevet sablet ned af anmelderne. Og her kommer så den værste nyhed. For personsagerne er faktisk småting ved siden af den hæderkronede stations største problem: At seerne er forsvundet i så stort tal de seneste år, så CNN har tabt slaget om den ombejlede målgruppe af 25- til 54-årige og i dag indtager en sørgelig tredjeplads i primetime bag både Fox News og MSNBC.

Ser næsten aldrig CNN

Denne oktoberdag ved frokosttid er downtown Manhattan fyldt med netop den type seere, som alle annoncører elsker: De erhvervsaktive og købedygtige. På en bænk sidder advokaten Gordon, 35, og udgør CNNs problem i en nøddeskal. Ser han kabel-nyheder på TV? Ja da: »Jeg ser både Fox og MSNBC, alt efter om jeg er i humør til at høre, hvad jeg kan lide, eller hvad jeg ikke kan lide,« som han siger med et grin.

Hvad så med CNN? »Nej, næsten aldrig.« Engang var CNN ellers hans foretrukne. Men nu har de klassiske nyheder altså tabt til både internettet og de mere politisk profilerede kanaler.

Fox News var den første, der genopfandt kabelnyheder som politisk drama og blev en platform for iltre angreb på det liberale Amerika.


Allerede i 2002 gav strategien bonus; Fox erobrede kabelnyhedernes førsteplads, og i dag tordner værter som Bill OReilly og Glenn Beck ufortrødent videre, så selv Det Hvide Hus åbent har beklaget sig over den ideologiske slagside. På den modsatte fløj søgte MSNBC i årevis efter sin rolle og var igennem flere ledelseskriser.

Men i løbet af Bush-regeringens sidste år og især siden Obamas valgkamp har kanalen fundet sin identitet som det liberale svar på Fox, anført af værter som Keith Olbermann og Rachel Maddow, der hver aften tordner den modsatte vej - mod republikanerne og Tea Party og alt konservativt.

CNN vansmægter

Og i midten vansmægter så CNN; de senere års klare taber. Som MSNBC's direktør sagde til New York Magazine for nylig, så gælder det for kabelnyheder, at »brand is everything« - brandet er altafgørende. CNN er stadig en god forretning og gav knap 500 millioner dollar i overskud i fjor, godt hjulpet af sine internationale udgaver, tusinder af seere på alverdens hotelværelser og solide reklamepriser.

Men primetime er lig med prestige, og både i og uden for CNN deler man tilsyneladende den opfattelse, at kanalen ikke kan tåle at tabe aftenfladen i USA for evigt.

New York Magazine beskriver, hvordan den nu fyrede direktør Jonathan Klein i foråret forsøgte et comeback ved at hyre den tidligere demokratiske guvernør Eliot Spitzer, der i sin tid blev fældet i en prostitutionsskandale. For godt en uge siden havde Spitzer debut som vært i et nyt aftenshow sammen med den konservative skribent og Pulitzer-vinder Kathleen Parker. Er de to svaret på CNNs trængsler?


Ikke hvis man skal tro anmelderne, som kalder »Parker Spitzer-showet« alt fra kikset og akavet til forældet og overfladisk. Også i CNNs hovedkvarter i Atlanta havde de åbenbart mistet troen - allerede før premieredagen.

Fyret før debuten

I hvert fald blev Klein fyret ti dage før, showet gik i luften, og ny chef for CNN i USA er nu veteranen Ken Jautz, der formentlig har en del at tænke over. For hvis fremtiden for kabelnyheder er råberi og skarpe holdninger og fløjpolitik, og hvis nettet tager sig af de hurtige opdateringer, hvad er så CNNs rolle og berettigelse?

Eller som New York Magazine siger det: Klein stod over for en måske uløselig nyhedsgåde: Hvordan skaber man den spænding, der trækker seerne til, uden at blive partipolitisk?

Forleden svarede Spitzer til nyhedsbureauet AP, at han håber på at finde den moderate midte og et nyt publikum, snarere end på at hugge konkurrenternes:

Takkebreve fra læserne

»Både O'Reilly og Olbermann er virkeligt gode shows. Vi er ikke ude på at kritisere dem. Men spørgsmålet er, om der er plads til noget andet?«

Det fik straks hans medvært, Kathleen Parker, til at berette, hvordan hun ofte har fået takkebreve fra frustrerede moderate læsere. Spørgsmålet er så bare, om den type læsere og vælgere også ser kabel-TV? Og om man kan skabe samhørighed, identifikation og sammenhold på midten præcis som på fløjene?

Heller ikke hos eksperterne er der hurtige svar at finde. I en rapport om USAs mediemarked skriver den anerkendte tænketank Pew Research Center: »Måske er et af de sidste store spørgsmål, hvorvidt en kanal, der søger at opbygge sit brand om neutral rapportering og balancerede samtaler, kan få succes.«

Pew beskriver, hvordan USAs kabelnyhedsstationer alene i 2009 blev »mere parti-politiske i tonen, tilføjede ideologiske talk show-værter i primetime og fjernede de uenige stemmer.«

CNN er for langsom

Rapporten medgiver at CNN er en god forretning, men tvivler åbenlyst på kanalens fremtid. Præsidentvalget i 2008 kunne stadig bringe CNN i front, men allerede året efter kunne hverken skuddramaet i Fort Hood Texas eller jordskælvet i Haiti holde Fox News fra førstepladsen: »Hvis kabelnyhederne ikke længere er det første sted, forbrugerne går hen efter opdateringer på breaking news, så må de opfylde et andet behov,« skriver Pew.

Tilbage til advokaten Gordon, som gerne medgiver, at det kan blive trættende med råberiet og de ensidige verdensbilleder på Fox og MSNBC: »Men CNN virker dummere, synes jeg. Ikke at de andre to altid er intelligente, men de leverer trods alt noget analyse og nogle kommentatorer, der har noget på hjerte. CNN lyder som et evigt morgenprogram - ikke et aftenshow med perspektiv og dybde,« siger han og tilføjer:

»For mig står CNN stadig for troværdighed. Hvis de siger noget, så stoler jeg på det. Men de er blevet for langsomme. Min ven fortalte, hvordan han sad på en bar og hørte om Michael Jacksons død via Twitter. Først 40-45 minutter senere kom den samme nyhed på CNN. Før vidste vi jo ikke, at TV var langsomt, men nu er forskellen i forhold til nettet desværre meget tydelig.«