Demokraterne er nervøse. Partiets kandidat, Hillary Clinton, har mistet en stor del af sit forspring til republikanske Donald Trump på ganske få uger. Selv om Clinton har et komfortabelt forspring på landsplan, bekymrer en række underliggende tal de demokratiske strateger.
For én ting er sikkert i denne valgkamp: Det er svært at stole på meningsmålingerne – især når det drejer sig om Trumps popularitet. Mange af de adspurgte vil ikke være ved, at de overvejer at stemme på Trump.
Han er stadig ikke en kandidat, man ønsker at blive sat i forbindelse med. Især ikke blandt hvide med en universitetuddannelse. Denne gruppe har altid været republikanere. Men lige nu tyder det på, at netop denne stærke gruppe er i tvivl eller ikke siger rent ud, hvem de stemmer på.
Meningsmålingerne svinger før dette valg. Det viser erfaringerne også fra primærvalgene i foråret, hvor Trump – stik imod mange forudsigelser – gik sejrrigt ud af dyst efter dyst.
De svingende meningsmålinger, der er foretaget her på det seneste, tyder også på, at det er tilfældet nu. Donald Trump er ved at komme stærkt igen, efter at hans strateger har finpudset hans offentlige optræden til at være mindre impulsiv og mere styret. Det har givet bonus, især hos de uafhængige vælgere. Ifølge en meningsmåling, som CNN/ORC lavede i weekenden, så står Trump lige nu særdeles stærkt hos partiuafhængige vælgere med hele 20 procentpoint føring i forhold til Clinton.
I denne meningsmåling har Clinton også mistet det forspring, hun havde til Trump lige efter Demokraternes konvent i Philadelphia, hvor hun var foran med otte procentpoint.
Hun er nu bagud med to procentpoint i nogle målinger, mens hun i andre kun har en svag føring. Betyder det, at hun taber valget? Nej, men det betyder, at hun skal passe på, for hun mister vælgere i en grad, som gavner Trump.
Som den anerkendte valgstatistiker Neil Newhouse udtrykker det: »Trump kan ikke vinde det her valg. Men Hillary kan tabe det«.
Så kryptiske er meldingerne lige nu – på et tidspunkt hvor Clinton kæmper mod den nye version af Trump, som har spidset sin kampagne til og rammer bedre nu, end han gjorde for blot en måned siden– i hvert fald hos republikanere og uafhængige vælgere. Også kvinderne er begyndt at give Trump en vis form for støtte. De gifte af dem altså. Singlekvinder flokkes stadig ikke om ham.
Clinton fører i de store stater
Men trods det viser en stor måling, som The Washington Post har foretaget med over 74.000 registrerede vælgere, at Clinton fører stort i delstaterne. Hun er tættere på at få de 270 valgmandstemmer, der skal til for at vinde valget.
Hun har et flertal, eller noget der ligner, i 20 stater, mens Trump også har flertal i 20 stater. Forskellen er, at Clinton fører i de folkerigeste stater og derfor har flere valgmandsstemmer, mens Trumps største delstater er i de mere folkefattige dele af Midtvesten.
Men det paradoksale i denne valgkamp er, at målingerne svinger voldsomt frem og tilbage, og at der er nye stater, der kan skifte side.
Utah og Texas er eksempler på republikanske stater, der er i tvivl om, hvem de vil stemme på. Omvendt har Clinton ifølge The Washington Post tabt relativt meget i stater som Florida, Michigan, Colorado og Iowa.
Upopulariteten vokser
Præsident Bill Clintons tidligere politiske rådgiver Douglas E. Schoen skiver i The Wall Street Journal, at selv om det konventionelle tankegods er, at Clinton vinder med en meget stor margin, så er der tegn på, at tingene er ved at vende, og at Trump kan få et comeback. Også han noterer den relative nedtur, som Clinton har haft siden konventet, hvor hun ifølge Real Clear Politics – et af USAs mest anerkendte meningsmålingsinstitutter – kun har et forspring på 2,4 procentpoint over Trump.
Han påpeger, at det ikke mindst er outsiderkandidaterne som libertarianeren Gary Johnson og den grønne kandidat, Jill Stein, der forstyrrer billedet af en sejrrig Clinton.
»Hvis man tager disse kandidater ud af regnestykket, står Clinton stærkere i forhold til Trump, så fører hun stadig med 3,3 procentpoint i Real Clear Politics. Men tallene er for hendes vedkommende blevet mere end halveret inden for en måned. Det skyldes ikke mindst, at Clintons popularitetskurve også er gået pænt ned siden konventet,« vurderer Douglas E. Schoen.
Hillary Clinton har store problemer med stigende upopularitet, der er gået til 56 procent inden for kort tid fra omkring 52 procent for få uger siden.
Samtidig har Donald Trump skiftet kurs, så han på en række områder fører en mere mainstream politik, hvor han undgår de mest højlydte udfald mod minoriteter, ulovlige indvandrere og sorte amerikanere.
Men det er især Hillary Clintons dårlige sager, der forfølger hende. Det faktum, at FBI har fundet yderligere 15.000 skjulte mail, har give en fornyet opmærksomhed om hendes »sløsede« omgang med mail, da hun var udenrigsminister.
Den private og ulovlige server
Hillary Clinton benyttede sig af en privat server i stedet for Udenrigsministeriets officielle, Og selv om undersøgelse har vist, at hun ikke har begået noget ulovligt, så forfølger sagen hende. Derfor har Trump også rettet skytset mod Clintons troværdighed, selv om han heller ikke scorer højt på denne konto.
Men lige nu er Trump bedre til at få de dårlige sager til hurtigere at forsvinde. Også hendes fond, The Clinton Foundation, er i skudlinjen. Trump angriber hende konstant og kræver svar på, hvem der har bidraget til fonden.
Det stækker Hillary Clinton, fordi det stadig er hende, der er profilen. Hun trækker sig fra fonden, hvis hun bliver valgt, men flere og flere mener også, at hendes mand, Bill Clinton, helt skal fjernes fra fonden.