En soldat sidder i et tog. Omsider hjemme igen. Slidt krop, ødelagt sind, stadig med sandet fra strandene på uniformen. Toget kører ind på en station. Soldaten vover ikke at se ud og ind i øjnene på sine landsmænd. Men da han omsider gør det, stikker en mand ham to øl, og han ser nu, hvordan alle på perronen jubler og klapper.
Scenen udspiller sig i Christopher Nolans »Dunkirk«, der beretter om, hvordan 400.000 britiske soldater i 1940 blev trængt ud på de franske strande ved Dunkerque. På land var de omringet af tyskerne, og fra luften blev de igen og igen angrebet af bombefly. Men sidst i maj påbegyndte engelske civile en redningsaktion med en armada af småbåde, og det lykkedes dem at redde langt de fleste soldater fra døden og helvedet på strandene, hvorfra de længe – med grusom ironi – kunne se Englands kyster, blot 40 kilometer væk.
