BRUXELLES: David Cameron kom, talte, lyttede og forsøgte så at forlade EU-topmødet med oprejst pande. Men selv om alle parter efterfølgende udtrykte lidt mere optimisme end før mødet, så var det begrænset med opmuntringerne for den britiske premierminister.

I bedste Cameron-stil holder han dog fortsat fast i, at alle de britiske krav - hvis han skal kæmpe for, at Storbritannien bliver i EU - er på bordet endnu. Også optjeningsprincippet på fire år for en række velfærdsydelser, som de fleste af Camerons europæiske kolleger ellers afviser som værende diskrimination af andre EU-borgere.

»Den gode nyhed er, at der findes en vej mod en aftale, og det er jeg sikker på efter den diskussion, vi har haft. Men sandheden er også, at det bliver meget hårdt arbejde. Ikke kun omkring velfærd, men omkring alle de ting vi har lagt på bordet,« sagde David Cameron efter mødet.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, leder EU-topmøderne, og han er dermed også manden, der skal forsøge at finde et kompromis med briterne. Tusk var efter mødet »meget mere optimistisk« omkring at nå en aftale på EU-topmødet i februar. Men Tusk understregede også, at det bestemt ikke bliver nemt.

En del lande lagde nemlig ikke skjul på, at diskrimination af EU-borgere er en rød linje, som ikke kan krydses, fortalte Tusk efter mødet. Og det er en ret direkte måde at sige, at et optjeningsprincip på fire år, før man har ret til visse velfærdsydelser, ikke går an.

Men både på dette punkt og på behovet for traktatændringer stod Cameron umiddelbart fast på det efterfølgende pressemøde, selv om det efterhånden virker ret sikkert, at Cameron ikke kan få alt, hvad han ønsker.

Svær prognose for dansk kamp

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), kan heller ikke se traktatændringer for sig. Han ville efter mødet dog ikke gå så langt som at lægge de fire års optjeningsprincip helt i graven.

»Jeg synes ikke, at man kan sige det så skarpt, fordi det har været en aften med en fri meningsudveksling, der ikke er konkluderet på. Man har hverken sagt, hvad der ikke kan lade sig gøre, eller hvad der kan lade sig gøre. Men det er helt klart, at der er en række kolleger, som har markeret en meget præcis og udtalt modstand imod den tanke om de fire år,« sagde Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

Ifølge statsministeren er der »ikke stor appetit på traktatændringer, og alle bekender sig sådan set også til den fri bevægelighed.«

For den danske regering er det vigtige, at eventuelle begrænsninger i retten til velfærdsydelser vil blive udformet på en måde, så de gælder for alle lande og ikke kun Storbritannien. Især debatten om muligheden for at sende den danske børnecheck hjem til lande med en væsentlig lavere levestandard har fyldt i Danmark.

Statsministeren tvivler på, at Danmark kan helt kan forhindre, at børnechecken kan sendes ud af Danmark, men han er mere optimistisk om at opnå en såkaldt indeksering, som vil betyde, at der »kun« skal udbetales et beløb, som er reguleret i forhold til levestandarden i det pågældende land.

»Min egen prognose for at komme igennem med et forslag, der totalt sikrer mod, at man kan sende den type ydelser ud, er ikke så god. Til gengæld har jeg en klar fornemmelse af, at vores forslag om at indeksere har noget for sig, så checken vejes af efter der, hvor den skal bruges,« sagde statsministeren.

Mulighederne for udbetaling af den danske børnecheck er reguleret af en forordning, som vil blive revideret i forbindelse med EU-Kommissionens mobilitetspakke, som tidligst ventes til marts. EU-Kommissionen vil kigge meget på resultatet af forhandlingerne med briterne, og i det lys er signalet fra stats- og regeringscheferne afgørende for, hvilke muligheder Danmark vil have for at lave begrænsninger eller indeksering.

Briterne skal senest i 2017 stemme om, hvorvidt de ønsker at blive i EU eller forlade EU helt.