Brexit udskudt i fem år? May udfordrer britiske EU-kritikere
Theresa Mays rådgivere har ladet sive, at premierministeren vil gå efter en overgangsløsning for told og handel med EU frem til 2023. Begrundelsen er at opfylde løftet om en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland, men den indædte strid i de konservative rækker er blusset op med krav om Mays afgang.
Ingen havde særligt meget at sige om EUs toldunion op til den britiske folkeafstemning om Brexit for to år siden. Nu taler britiske politikere, embedsmænd og erhvervsliv om told- og handelsbetingelserne næsten hele tiden. Snart kommer diskussionen tilsyneladende til at fylde meget, meget mere.
Den britiske premierminister, Theresa May, forbereder sig ifølge avisen The Times på at foreslå EU at udvide overgangsperioden for Brexit i fem år. Oplysningen fra anonyme regeringskilder kunne betyde, at Storbritannien de facto vil forblive EU-medlem frem til 2023. En central, konservativ EU-kritiker kræver i et frontalangreb premierministeren fjernet, fordi hun har »ødelagt Brexit«.
Siden den opsigtsvækkende oplysning har Mays talspersoner haft travlt med at trække i land, men Brexit-tlhængere er i oprør, og den konservative »Brexit-arkitekt«, Dominic Cummings, vækker opsigt med sit bidske blogindlæg og en indtrængende appel til konservative politikere og donorer om, at de må afsætte den konservative premierminister.
»Regeringen har i realiteten ingen troværdig politik, og alle ved det,« skriver Cummings, der også ønsker finansminister Philip Hammond fjernet hurtigst muligt.
Blogindlægget er blot endnu et bevis på de alvorlige konservative skænderier, der rækker langt ind i Mays regeringskabinet. Med én måned frem til et EU-topmøde, hvor forhandlingsfremskridt skal cementeres, og med under et år til at færdiggøre en fremtidig aftale med EU slås centrale ministre fortsat med hinanden – og med Underhuset og med Overhuset – om, hvad de skal foreslå EU.
I Bruxelles er gentagne advarsler om, at »tiden er knap« de seneste dage blevet afløst af åbenlys frustration. En anonym EU-embedsmand bliver citeret i en række britiske medier for, at det nu må være slut med de britiske fantasier om, at alt kan fortsætte som hidtil:
»Jeg er lidt bekymret, fordi forudsætningen for givtige drøftelser må være, at Storbritannien accepterer konsekvenserne af deres egne valg.«
Stemningen er ikke blevet bedre af, at EU-Kommissionen har luftet tanken om at afskære briterne fra »Galileo GPS-satellitprogrammet«. Britiske ministre har svaret igen med et krav om i så fald at få britiske bidrag til forskningsprojektet på mere end én milliard pund tilbagebetalt.
»EU forhandler ikke under trusler,« lød svaret ifølge The Guardian fra EU-embedsmanden.
Til gengæld har EU gjort det klart, at det haster med noget konkret at forhandle om i det helt essentielle toldspørgsmål. Trods flere højspændte regeringsmøder er det ikke lykkedes premierminister May at skabe enighed om at tage et forslag med til forhandlingsbordet. Ministrene strides om et omfattende, integreret toldsamarbejde med EU, eller en højteknologisk »skyggegrænse«. Begge løsninger er på forhånd blevet afvist af EU-Kommissionen.
Nordirsk dilemma
Toldspørgsmålet og en fremtidig handelsaftale er afgørende for britisk erhvervsliv. Men i forhandlingerne med EU er det et konkret politisk bud på en fremtidig åben grænse mellem Nordirland og Irland, der bliver stadig mere presserende. Den britiske regering gav på forhånd tilsagn til EU om, at Nordirland fortsat vil have en åben grænse til Irland for at kunne komme videre til at drøfte en handelsaftale. Men selv om alle parter ønsker en åben grænse, er der fortsat ingen bud på en løsning, som både briter og EU kan acceptere.
EU-Kommissionen har gjort indfrielsen af det løfte til et centralt punkt for overhovedet at få en fremtidig aftale med EU. Samtidig er Mays regeringsflertal afhængigt at støtte fra det nordirske parti, DUP, der afviser en toldbarriere mellem nordirerne og resten af briterne. Den førnævnte EU-embedsmand bliver citeret for, at briterne må »droppe fantasien« om, at en aftale med Nordirland kan udvides til også at gælde Skotland, Wales og England, »fordi det ville etablere en bagindgang for Storbritannien ind i EUs indre marked«.
Cummings udtænkte strategi og slagkraftige budskaber i den konservativt styrede »Vote Leave«-kampagne. Han kritiserer May for at have gjort alt forkert fra at have udløst EU-udmeldelsens to års forhandlingsperiode med EU alt for tidligt uden ordentlige forberedelser.
»Kort sagt har staten ikke foretaget nogen forberedelser for at forlade EU, og har heller ikke tænkt sig at gøre det,« fremfører Cummings med særligt fremhævet skrift.
Blandt de britiske Brexit-tilhængere er det så tæt på en anklage om forræderi, som man kan komme. Af EU-kritikeres udfald på sociale medier kan man se, at en udsættelse af Brexit i foreløbigt fem år mere kunne være et bud på at komme endnu tættere på.