Mange danske erhvervsinteresser er på spil, når Storbritannien træder ud af den Europæiske Union. De interesser skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tage med til EU, før forhandlingerne går i gang.

Over 20 danske interesseorganisationer og virksomheder mødtes derfor med statsministeren på Marienborg mandag, hvor Lars Løkke Rasmussen havde indkaldt erhvervslivets top til møde. Her gav de Lars Løkke Rasmussen deres input til, hvad der er vigtigt at sikre sig i de kommende forhandlinger om Brexit.