Den britiske premierminister, Theresa May, har haft en hård uge. Først blev hun angrebet af dele af det EU-positive erhvervsliv for at tale om samarbejde med dem bag lukkede døre og derefter lange ud efter firmaerne i offentlige taler. Så viste lækkede beregninger fra finansministeriet, at briterne uden adgang til EUs indre marked kan miste skatteindtægter på mere end 500 milliarder kroner årligt. Derefter tvang rebelske, konservative partifæller May til at love debat i Underhuset om EU-udmeldelsesforhandlingerne, og mandag fortsætter en højtprofileret retssag, hvor nogle af landets bedste forfatningsadvokater forsøger at tvinge May til først at gennemføre en afstemning i Underhuset, før hun udløser »artikel 50« og sætter Brexit-processen i gang.

Hidtil har May især været under pres fra britiske EU-modstandere, som hun i høj grad er kommet i møde ved at fokusere på at få begrænset immigration og signalere, at det er vigtigere end fri handel med EU. Men udsigten til et hårdt brud er det værst tænkelige scenario for EU-tilhængerne, og en del af dem har de seneste dage for alvor taget kampen op for at være med til at definere, hvordan Storbritannien skal se ud udenfor EU.

»Et krav om, at parlamentet har en rolle og får en afstemning om de grundlæggende betingelser for at gennemføre et exit fra EU, er ikke, som nogen har antydet, et forsøg på at blokere eller forsinke processen. Derimod er det afgørende for at sikre den parlamentariske suverænitet,« erklærede Labours skyggeminister for Brexit, Keir Starmer i Underhuset.

Premierministerens kontante svar var, at hun ikke har tænkt sig at give Underhuset en afstemning, fordi »vælgerne har talt« allerede. May forsikrede, at hun ikke vil tillade, at noget »kommer på tværs af folkets vilje«, og at hendes regering vil »forhandle sig frem til den rigtige aftale«.

Men EU-tilhængere har nu gjort det klart, at der er mindst to udlægninger af en »rigtig aftale«. EU-præsident Donald Tusk satte op til weekenden trumf på ved at sige, at »efter min mening er intet Brexit det eneste mulige alternativ til et hårdt Brexit. Selv om næsten ingen i øjeblikket tror på den mulighed«.