BRUXELLES: Det smukke Stormont Castle i den østlige del af Belfast dannede rammen, da den nye britiske premierminister, Theresa May, mandag ankom til Nordirland. Det var Mays fjerde besøg udenfor London på blot ti dage, og nok engang måtte hun love en »praktisk løsning« uden at kunne fortælle meget mere.
Fra dansk politik ved vi, at man skal passe på med at love »en god løsning i morgen«, men for May er der ingen vej udenom at forsøge at købe sig tid.
