Der skal være færre studieretninger at vælge imellem, når man går i gymnasiet.
Det mener de borgerlige partier, som kommer med forslaget samtidig med, at der kører en diskussion om, hvorvidt der skal være karakterkrav til gymnasierne.
Ifølge Jyllands-Posten ønsker de Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen (K), at der i fremtiden kun skal være fire studieretninger.
»Vi skal tilbage til gymnasiet, som det var engang. Der er alt for mange studieretninger, og vi bliver nødt til at rydde op og sikre os, at eleverne har basale færdigheder i for eksempel fag som matematik,« siger hun.
Lene Espersen peger ligesom andre ordførere på, at omfanget af studenter, der supplerer studentereksamensbeviset, er seksdoblet, siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2005. I 2006 tog 2.385 et suppleringskursus. Sidste år var antallet 12.512.
Ifølge Jyllands-Posten findes der i dag cirka 100 forskellige studieretninger på landsplan, da reformen gjorde, at gymnasierne selv kunne oprette studieretninger
Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup (DF), vil gerne have genindført grengymnasiet, som eksisterede fra 1963-1988. Krarup henviser til, at det i dag er for let at få gode karakterer i visse fag og efterfølgende tage de svære fag som supplering, uden at det påvirker gennemsnittet.
Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen (V), ønsker ikke at lægge sig fast på antallet af studieretninger, men mener også, at suppleringskurserne skal begrænses.
»Det kan man gøre ved at indføre flere obligatoriske fag på studieretningerne og dermed færre valgmuligheder,« siger han.