Det bliver hårdt mod hårdt, når Folketingets partier onsdag sætter sig til forhandlingsbordet i Undervisningsministeriet. Karakterkrav for at få adgang til landets gymnasier er kastet op i luften – og hvor de skal lande, er parterne på forhånd lodret uenige om.

Regeringen og SF ønsker, at gymnasierne skal have samme adgangskrav, som tidligere på året blev fastsat til erhvervsskolerne – karakteren 02. Det vil blå blok dog ikke være med til. Kravet til gymnasiet skal minimum være 4 i dansk og matematik, lyder den borgerlige melding.

»Det afgørende er, at vi sætter et karakterkrav op, så elever, der starter i gymnasiet, kan fuldføre med en eksamen, der gør, at de kan læse videre bagefter,« siger Kristian Jensen, gruppeformand i Venstre.

Han slår fast, at Venstre vil gå til valg på at få gennemført højere karakterkrav, hvis der ikke bliver en aftale med regeringen.

Samme budskab har Lene Espersen, konservativ undervisningsordfører.

»Vi går til valg på det, hvis regeringen ikke er indstillet på at lytte til os. Vi vil have et opgør med uddannelser som et selvrealiseringsprojekt, hvor det hele handler om, at man selv kan bestemme og kan vælge en uddannelse, fordi kammeraterne gør det,« siger Lene Espersen.

De to øvrige partier i blå blok, LA og DF, sætter barren endnu højere og vil have 7 i matematik og dansk som adgangskrav..

Både rektorer og lærere har frarådet at indføre karakterkrav på gymnasiet af frygt for, at det vil gå ud over elevernes mulighed for at bryde den sociale arv. Uddannelsestænketanken DEA anbefaler derimod et karakterkrav på minimum 4.

Risiko for ringere fagligt niveau

Samlet set dropper 27 procent af de fagligt svageste gymnasieelever, der i folkeskolen fik under 4 i dansk og matematik, ud af gymnasiet før tid. Samtidig er der også flere af de fagligt svage gymnasieelever, der efter studentereksamen begynder på en erhvervsuddannelse eller af andre grunde ikke er gået i gang med en videregående uddannelse to år efter deres studentereksamen.

Det viser en analyse fra DEA, der på baggrund af data fra Danmarks Statistik har beregnet, hvordan det er gået med de 42.288 unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2007.

Analysen viser, at de fagligt svage med karakterer under 4 i folkeskolens afgangsprøve klarer sig markant ringere end de elever, der var middelgode eller dygtige i folkeskolen. Hvor det kun er 44 procent af de fagligt svage, der er i gang med en videregående uddannelse i 2012, gælder det 56 procent af de dem, der fik mellem 4 og 7 i folkeskolen, ligesom det gælder 73 procent af de dygtigste elever, der fik over 7.

Ifølge administrerende direktør i DEA, Stina Vrang Elias, er der en klar sammenhæng mellem, hvordan eleverne klarer sig i folkeskolen, og hvordan det går dem i gymnasiet og efter gymnasiet.

»En fjerdedel af dem, der fik under 4 i folkeskolen, dropper helt ud af gymnasiet. Det viser, at rigtig mange med under 4 i folkeskolen har faglige udfordringer i forhold til at gå på en gymnasial uddannelse,« siger hun og peger på, at gymnasiets faglige niveau derved risikerer at blive sænket.

»Det er et problem for dem, der ikke er kvalificerede, for hvis man får dårlige karakterer gennem tre år, kan det gå ud over ens lyst til at tage en uddannelse. Men det er indlysende, at det også kan være en udfordring for underviserne og for de andre elever. Elevernes kvalifikationer betyder alt andet lige noget for, hvilket niveau man kan undervise på,« siger Stina Vrang Elias.

Optagelsesprøve

DEA anbefaler, at politikerne bliver enige om et karakterkrav på minimum 4 i dansk og matematik og en ordning, hvor elever også kan optages på gymnasiet gennem en ansøgning eller en optagelsesprøve.

»Man kan have været en del af en klasse, hvor man ikke trivedes, eller man kan have haft en lærer, som man ikke kunne med. Det talent må vi selvfølgelig ikke gå glip af på grund af et karakterkrav,« siger Stina Vrang Elias.

Trods anbefalingerne fra DEA fastholder regeringen, at erhvervsskoler og gymnasier skal have samme adgangskrav: »Regeringen har spillet ud med et karakterkrav på 02. Vi mener dog ikke, at et adgangskrav kan stå alene. Det skal ses i sammenhæng med andre måder at sikre, at eleverne har de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger i de gymnasiale uddannelser,« lyder det fra undervisningsminister Christine Antorini (S) i en skriftlig kommentar.