Der skal stå 4 i både dansk og matematik på karakterbeviset, hvis landets folkeskoleelever skal gøre sig forhåbninger om en plads på skolebænken i gymnasiet.
Sådan lyder anbefalingen fra tænketanken DEAs ungdomsuddannelseskommission, der tirsdag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan Danmarks ungdomsuddannelser kan forbedres.
Alt for mange unge vælger gymnasiet, og alt for få vælger en erhvervsuddannelse - og det skal der laves om på, lyder det fra kommissionens formand, professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
»Det er helt åbenlyst, at der er sket en skævvridning af søgningen til ungdomsuddannelserne,« siger han med henvisning til, at 30 procent af en ungdomsårgang valgte en erhvervsuddannelse i 2004 mod blot 20 procent i 2014.
»Samtidig har de gymnasiale uddannelser oplevet voldsom stigning i søgningen. Det mønster passer ikke til samfundets behov - og det ændrer en reform af erhvervsuddannelserne næppe på. Vi er nødt til at starte på en frisk og se på ungdomsuddannelsessystemet som en helhed,« siger Niels Egelund i en pressemeddelelse.
Siden maj har Ungdomsuddannelseskommissionen arbejdet på en række anbefalinger, som præsenteres dagen inden, forligskredsen bag gymnasiereformen mødes for at diskutere netop adgangskrav på gymnasierne. Karakterkravet på 4 i dansk og matematik skal ifølge kommissionen gælde for 80 procent af gymnasieeleverne, mens de resterende 20 skal optages på baggrund af en optagelsessamtale.
Et adgangskrav på 4 i de to fag vil ifølge Undervisningsministeriet sortere hver tiende gymnasieelev fra.