Hvor tæt kan man komme på en persons tanker og vaner ved at indsamle deres digitale spor? Og hvor grænseoverskridende og alvorligt kan det være, hvis de falder i de forkerte hænder?
Det undersøgte Berlingske i 2014 med dataprojektet #Sporet. Udgangspunktet var metadata – altså data om data – og ikke indhold. For en e-mail er det for eksempel tidspunkt, afsender, modtager og emnefelt. Metadata er adskillige gange blevet beskrevet som relativt uskyldige. F.eks. henviste Det Hvide Hus i USA til, at efterretningstjenesterne trods alt kun indsamler metadata, ikke indhold, da afsløringerne fra Edward Snowden overtog mediernes dagsorden i store dele af verden.
Socialdemokraten Jens Joel og de Radikales Sofie Carsten Nielsen – der undervejs blev minister – sagde ja til, at Berlingske kunne lave fuldstændige træk af samtlige deres data. Det er tilsyneladende første gang internationalt, det er sket. Berlingske indsamlede flere end 18.000 e-mails, 31.000 registrerede teledata, 2.400 bankdata, 34.000 lokationspunkter og 2.800 kalenderoplysninger. Hertil kommer mange tusinder data fra foto, internetindkøb, Skat, politi, Facebook, historik fra internetsøgninger og meget mere.
Sofie Carsten Nielsen har efterfølgende forklaret, at det har gjort indtryk på hende, hvor mange data der findes om hende, og hvor præcist man ud fra disse data kan kortlægge hendes færden og livsstil. Jens Joel har omtalt projektet som »ekstremt grænseoverskridende, både privat og politisk«. Projektet har også fået Jens Joel til at opfordre danskerne til at passe langt bedre på sine data, ligesom han politisk vil arbejde for mere regulering.
Dataindsamlingen og analyserne har også kastet kritiske historier af sig, som var besværlige for politikerne. Alene ud fra Jens Joels såkaldte metadata fra e-mails kunne Berlingske afsløre hidtil hemmelige Socialdemokratiske netværk. Ét af dem havde karakter af et regulært politisk tæskehold, erkendte Jens Joel selv. Og Sofie Carsten Nielsens metadata har vist, at splittelsen i den Radikale partitop om øremærket barsel var langt større, end offentligheden havde fået kendskab til.
Projektet blev omtalt i radioprogrammer hos BBC og i Financial Times.
Artiklerne i serien blev skrevet af journalisterne Eva Jung og Lars Nørgaard Pedersen.