Den Europæiske Centralbank holder rentemøde hver måned. Det foregår altid en torsdag, samme tid, samme sted. Det er der intet usædvanligt ved. Sådan er det også i dag.

17 ikke helt unge mænd i mørke jakkesæt mødes i den europæiske centralbanks 40 etager høje hovedkvarter på Willy-Brandt-Platz i Frankfurt for at drøfte den økonomiske situation og måske justere renterne, hvis de ser et behov for at skubbe udviklingen i den ene eller anden retning. Men selv om dagens møde på mange måder ligner et helt almindeligt møde, så hviler der et større forventningspres på de 17 mænd end nogensinde - og ikke mindst på chefen for centralbanken, italieneren Mario Draghi.

Det er i dag, at Mario Draghi skal redde euroen. Det er i dag, at han skal komme med detaljerne i den redningsplan for de kriseramte lande, som alle venter på. Sådan lyder forventningen i hvert fald i markedet.

Hvad vil Mario Draghi gøre?

Økonomerne er nogenlunde ligeligt delt i spørgsmålet om selve rentebeslutningen. Chancen for, at Draghi og centralbankrådet sænker renten yderligere, er fifty-fifty.

Men det er også et helt andet sted, økonomerne har deres opmærksomhed. De er langt mere optagede af de utraditionelle midler, som centralbanken kan finde på at tage i brug for at få styr på de fortsat historiske høje obligationsrenter i kriselandene Italien og Spanien.

Alt tyder på, at Draghi har en plan, og dele af den er allerede lækket og refereret i internationale medier:

  • Centralbanken vil kaste sig ud i et ubegrænset opkøb af statsobligationer med en løbetid på op til 3 år fra kriselandende. Det skulle gerne tage den akutte panik i markedet, og samtidig dæmpe renterne på de længereløbende obligationer.

  • Får landene på et tidspunkt brug for gældssanering - som det skete med Grækenland - eller ender de i en ukontrolleret bankerot, så vil centralbanken ikke som hidtil stå først i kreditorkøen. Det skal berolige de øvrige investorer og styrke deres tillid til at de trygt kan låne penge til krise-områderne.

  • Obligationsopkøbene skal "steriliseres". Det er ikke omkostningsfrit at lade seddelpressen rulle for at købe obligationer. Især den tyske Bundesbank har højlydt protesteret og advarer om inflation. Man husker stadig hyperinflationen i Weimar-republikkens dage alt for godt. En sterilisering kan tage mange former, og kræver grundlæggende, at centralbanken tager den samme mængde penge ud af økonomien, som den bruger på at shoppe obligationer.

Hvad står i vejen for Draghis plan?

Et er at Mario Draghi har en nøje udtænkt plan, noget andet er hans muligheder for at føre den ud i livet. En række forhindringer skal ryddes af vejen, før han kan komme i gang med at redde euroen:

  • Små 140 kilometer syd for Frankfurt hos den tyske forfatningsdomstol - Bundesverfassungsgericht - i Karlsruhe skal man 12. september afgøre, om den tyske deltagelse i den nyoprettede EU-redningsfond ESM overhovedet er lovlig. Draghis obligationsplan spiller nøje sammen med fonden, og er Tyskland afskåret fra at spytte i kassen her - de skal betale godt en tredjedel af den samlede regning - er Draghi slået tilbage til start.

  • Endnu længere mod syd i Athen er trojkaen i gang med at gennemgå de græske politikeres budget og spareplaner for at se, om de lever op til de krav, som man har stillet til gengæld for de milliardstore nødlån til landet. Deres rapport ventes inden månedens udgang. Overholder Grækenland ikke kravene er landets fremtid i eurozonen usikker, og Draghi står med en ny situation.

  • Ingen siger det højt, men Draghis plan handler om at redde Italien og Spanien, måske især Spanien, der lige nu er i de største vanskeligheder. Centralbanken har gjort det klart, at planen ikke træder i kraft, før landene selv har henvendt sig redningsfonden ESM med et ønske om økonomisk hjælp. Men fondens hjælp er ikke gratis, og som i Grækenland følger der skrappe betingelser med - reelt er der tale om afgivelse af råderetten over statsbudgettet, og det vil kun en regeringsleder uden andre muligheder sige ok til.

Mario Draghi er ikke selv uden ansvar for forventningspresset. For godt en måned siden holdt han en tale, der allerede er gået over i historien som en af de mest markante fra en centralbankchef.

"Den Europæiske Centralbank er klar til at gøre alt for at bevare euroen, uanset hvad det kræver. Tro mig, det vil være nok," sagde han. I dag skal han bevise om der er vægt bag de ord.

Rentemeldingen fra Frankfurt kommer 13.45 og 14.30 holder centralbankchefen pressemøde.