Lydniveauet i det smalle stræde nærmer sig smertegrænsen. Høje trompetlyde blander sig med slag på stortrommen, mens en næsten uendelig parade af præster, nonner, skoleklasser og flere andre grupperinger i et langsomt tempo følger efter den musikalske fortrop. Det høje lydniveau er også et resultat af den ekkoeffekt, der opstår i den smalle passage her i den gamle bydel af Cadiz. Sådanne katolske optrin er om ikke hverdag så afgjort ikke sjældne i denne sydspanske by, hvor man holder meget på traditionerne, ikke mindst de religiøse. Om disse egenskaber har at gøre med Cadiz’ status som den ældste permanente bydannelse i Europa, siden fønikerne bosatte sig her omkring det 10. århundrede før Kristus, vides ikke.
Søvnig engang – men vågen nu
Cadiz oplever en stigende popularitet blandt udlændinge, som ellers mest har frekventeret den del af Andalusien, der orienterer sig mod Middelhavet. Her er vi ved Atlanterhavet, og med Cadiz’ helt enestående beliggenhed på en smal tange, forbundet med bro til fastlandet, og helt ud til det blå hav på den sydlige side er den svær at matche, alene på det parameter.
