Det er ikke kun udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vækker hendes bekymring.

Det er hele Venstres retning på udlændingeområdet.

Det er Venstres ånd.

Den tidligere kirke- og integrationsminister samt mangeårige medlem af Venstre Birthe Rønn Hornbech har de seneste år markeret sig som en af sit partis mest markante kritikere.

Både mod afslutningen af sin tid på Christiansborg og efterfølgende har hun med tiltagende panderynker og aftagende filter trodset og skoset den udlændingepolitiske linje, som hun selv tidligere havde afgørende indflydelse på.

Nu kan hun ikke kende Venstre længere.

»Ånden flyver lavt i Venstres gruppeværelse. Paulus siger det, Grundtvig siger det, og jeg siger: Hvor der er ånd, er der frihed. Men hvis der ikke er ånd, stækkes friheden. Og det er det, der mangler. Det hele handler om kroner og øre og populisme,« siger Birthe Rønn Hornbech og tilføjer:

»Det her er ikke Lars Løkke. Sådan er Lars jo ikke.«

Hvem er det så?

»Det er Støjberg, der får lov til at løbe med stafetten. Jeg forudser, at det ikke bliver ved med at gå. Han bliver nødt til direkte at stoppe hende på et tidspunkt,« siger den tidligere minister.

»Udlændingeområdet river i sindene«

Udlændingepolitikken er et område, der medfører store interne diskussioner i flere af Folketingets partier.

Men i Venstre har uenighederne været mere tydelige på det seneste.

Det gælder eksempelvis, når det handler om burkaforbud, grænsekontrol og stramningerne af muligheden for at få statsborgerskab.

Berlingske har i den forbindelse og forud for Venstres landsmøde i weekenden i Vejle talt med en række Venstre-politikere om, hvordan de oplever de forskellige strømninger i partiet på udlændingeområdet.

Ingen lægger skjul på, at uenighederne er der.

Men det behøver ikke være negativt, som for eksempel Bertel Haarder (V) har forklaret det:

»Det kan jo ikke undgås, at netop udlændingeområdet river i sindene. Det er der ikke noget galt i. Det er kun godt, at der er forskellige holdninger til mange ting. Det gør partiet bredere.«

Birthe Rønn Hornbech bestred posten som minister for flygtninge, indvandrere og integration samt kirkeminister fra november 2007 til marts 2011, men hun var også i årene inden en tungtvejende stemme i sit parti på udlændingeområdet.

Hun var således formand for Venstres interne udlændingeudvalg fra1988 til1989, hvor hun under daværende formand Uffe Ellemann-Jensen fremlagde et debatoplæg til en ny flygtningepolitik i forbindelse med et landsmøde.

I dag ser hun med bekymring på den kurs, hendes parti har slået ind på.

Og for Birthe Rønn Hornbech er det både den realpolitiske linje og retorikken, der giver Venstre åndsmæssig åndenød.

Støjbergs bundskraber

I september måned meldte Inger Støjberg ud, at regeringen endegyldigt ville sige nej til at tage imod Danmarks andel af de såkaldte kvoteflygtninge for i år og sidste år.

Samtidig ville regeringen ændre loven, så Danmark ikke fremover er forpligtet til at modtage de særligt udsatte flygtninge. Det skal i stedet være den til enhver tid siddende minister, der hvert år tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum,« sagde Inger Støjberg til Berlingske i forbindelse med beslutningen.

Birthe Rønn Hornbech er med egne ord »dybt rystet over, at man har suspenderet ordningen«.

»Det, mener jeg simpelthen, er bundskraberen. Og det er rystende, at Socialdemokratiet går med,« siger hun.

Og så er der tonen.

»Jeg har tidligere udtalt, at jeg melder mig ud af Venstre, hvis Inger Støjberg en dag bliver formand. Det er dels det indholdsmæssige og dels den måde, man mistænkeliggør alle, der kommer fra et fremmed land med en fremmed kultur.«

Hvad mener du med, at man mistænkeliggør folk?

»Jeg har et virkelig blødt punkt for religionsfriheden. Jeg er selv meget optaget af kristendommen, og deraf følger, at den frihed, som jeg har til min tro, kæmper jeg til sidste blodsdråbe for, at muslimerne også skal have. Jeg synes ikke, der er religionsfrihed mere,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Det var i et interview med BT tidligere på året, at den tidligere integrationsminister gjorde det klart, at hun ville forlade et Venstre med Støjberg i spidsen.

Interviewet kom i kølvandet på, at debatten om danskhed var blusset op, efter VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti fik vedtaget en holdning til, hvor mange indvandrere og efterkommere der bør bo i bestemte boligområder.

»Man skal tale integrationen op, som jeg selv forsøgte. Og man skal være klar over, at hvis man hele tiden taler til stodderen i et menneske, så får man stodderen. Hvis man taler til kongen, får man kongen,« sagde Birthe Rønn Hornbech til avisen og uddybede:

»Jeg bor som sagt her i Brøndby Strand Sogn og er omgivet af sorte, brune og gule, men vi handler i de samme supermarkeder. Vi har også en glimrende basar, hvor man kan få alt det, man ikke kan de andre steder. Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at man ikke har opdaget, hvor mange der er født andre steder eller har boet her i tre generationer. Man taler om dem, som om de er kommet i går, og at ingen er integreret.«

»Støjberg drømmer om Muhammed om natten«

Udlændingeminister Inger Støjberg delte tirsdag formiddag i sidste uge et billede på sin Facebook-profil, der viste, at hun har Kurt Westergaards ikoniske tegning af profeten Muhammed med bomben i turbanen som baggrundsbillede på sin iPad.

Støjberg delte billedet som en reaktion på, at Skovgaard Museet i Viborg i en kommende udstilling om blasfemi ikke vil vise Muhammed-tegningerne fra 2005, men gerne vil vise f.eks. Jesus på korset nedsænket i urin.

Birthe Rønn Hornbech understreger, at »selvfølgelig er det lovligt at vise Muhammed-tegningerne«, og at en minister selvfølgelig har lov til at kritisere museets beslutning.

Men:

»Jeg må bare sige, at den, der bruger mest tid på og er mest optaget af Muhammed i Danmark, det er Støjberg. Hun har simpelthen Muhammed på hjernen. Og det er jo kun fordi, man vil blive ved med at krænke. Det der med at man har en satanisk lyst til at krænke andres tro, har for mig intet med ytringsfrihed at gøre. Intet.«

Flere Venstre-politikere er blevet spurgt til ministerens baggrundsskærm. Eller har selv hentydet til, hvad de mener om den.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) kom for eksempel med et mere subtilt indspark i debatten, da han på Twitter delte et Krøyer-maleri og efterfølgende skrev:

»Jeg vil til enhver tid forsvare retten til at udtrykke vulgariteter. Men jeg vil ikke afkræves et forsvar for den og det vulgære.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svarede noget afmålt, da han blev spurgt:

»Jeg har ikke selv Muhammed-tegninger på min telefon, men jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor man gerne må have det.«

Birthe Rønn Hornbech glæder sig over, at der er forskellige nuancer i partiet.

»Jeg kan høre, at der er nogle Venstre-folk, som noget spagfærdigt tager afstand og tør sige, at de ikke render rundt med Muhammed-tegningerne på iPaden. Det virker som om, Støjberg drømmer om Muhammed om natten, og at hun bliver nødt til at have et billede af ham på iPaden, så hun ikke glemmer ham,« siger hun.

Som beskrevet har der været delte holdninger til et eventuelt burkaforbud i Venstre.

De færreste er uenige om, at både burkaer og niqaber er kvindeundertrykkende og ikke hører hjemme nogen steder, men for flere strider et decideret forbud mod det tungtvejende liberale i Danmarks liberale parti.

Gruppeformand Søren Gade (V) sagde onsdag, at partiet vil tage endelig stilling og melde dets holdning ud i kølvandet på et møde i gruppen fredag, så det kan komme på plads inden partiets landsmøde.

Intet ansigt – intet kørekort

Birthe Rønn Hornbech var også involveret i flere politiske stridigheder om burkaforbud i sin tid på Christiansborg.

I 2008 – efter flere ugers ophedet debat om muslimske tørklæder ved domstolene – advarede integrations- og kirkeministeren Folketinget mod at blande religion og lovgivning sammen.

Det skete i en opsigtsvækkende kronik, som Politiken bragte. Her forklarede hun, at domstolene selv bør afgøre, hvorvidt dommerne må bære religiøse tørklæder eller ej.

Samtidig skrev hun, at hvis »det danske folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag (...), må den kristne gøre oprør«.

Året efter afviste hun et forslag fra de Konservative med Naser Khader i spidsen, som ønskede et forbud mod burkaer i det offentlige rum.

Dengang som nu er Birthe Rønn Hornbech modstander af et forbud. Men det skal ikke være uden konsekvenser, for de kvinder, som ifører sig det religiøse klæde, mener hun.

»Derfor bør man være benhård i konsekvenserne. Går man med burka, kan man ikke få kørekort, man kan ikke få pas, man kan ikke gå til eksamen, man står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, så man kan ikke få ydelser. Der er en masse ting, man ikke kan, hvis ikke man viser sit ansigt og ikke kan legitimere sig,« siger hun.

Hun mener, at netop den linje er forenelig med den liberale holdning.

»Folk må gå klædt, som de vil inden for sømmelighedens grænser. Men hvis de insisterer på at gå med burka, skal de bare være klar over, at så er næsten alle muligheder lukket.«

Mange i Venstre, herunder Inger Støjberg, peger på, at det er en nødvendig udlændingepolitik, der føres i en tid, hvor Danmark står over for store udfordringer med terrortrussel, parallelsamfund og de tusindvis af flygtninge, der skal integreres. Kan du ikke følge, at politikken er nødvendig?

»Man behøver ikke stække religionsfriheden og ytringsfriheden og svine muslimer til for at skærpe loven. Venstre har totalt knægtet sit frihedssyn.«

Inger Støjberg har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.