At bevare den biologiske mangfoldighed er og har altid været det forkromede mantra hos bagmændene bag Randers Regnskov.

Læs også: Guide: 8 danske zoologiske haver

Nu har den succesfulde turistattraktion 17 år på bagen, og i år vil en udviklingsgruppe tage endnu et skridt videre i naturbevarelsens tegn. Nemlig med at finpudse projekt Bioplanet Randers, som er et spektakulært og nyskabende fyrtårn i oplevelsesbranchen, der skal spille på alle tangenter både i den virkelige og i den virtuelle verden. 

Og dermed sætte Randers på landkortet og Danmark på verdenskortet.

For der er tale om nytænkning som ikke er set før i den zoologiske verden, hvor det handler om ikke blot at føle, at man er der selv, men faktisk at få våde tæer, sove med cikader og svømme med krokodiller. Og hvor hele verden kan blive repræsenteret i otte moduler fra Metropolen og Europa til Sydpolen og Antarktis, over Nordpolen, Oceanien og Stillehavet, Asien og Det Indiske Ocean, Afrika, Nordamerika og Atlanterhavet, Syd- og Mellemamerika.

Det er et tiltag, der vækker begejstring hos folk i oplevelses- og turistbranchen. Der er plads til det, der er et marked til det, og der er gæster til det, slår to studier fast.

Bioplanet Randers skal mikse bevaring og beskyttelse af naturen med formidling og oplevelse. Og i sidste ende er formålet at dele erfaring, så verden bliver et bedre sted for dyr og planter at være i.

Idé i milliardklassen 
Det er en idé i milliardklassen, og den består af flere elementer. Både en fysisk udstilling, som betyder, at nabo-arealet på det gamle fabriksområde langs Gudenå skal tages i brug.

Kan en Bioplanet i Danmark hive nok penge hjem? Se side 2 

Her skal hele verden være repræsenteret og gæsten tages med på en geografisk rejse gennem klimazonerne. Til formålet skal der bygges flere bygninger, og Bioplanet World skal ligge tilknytning til et grønt område, Bioplanet Rewilding Park, der skal danne bro mellem Gudenådalen og Randers midtby blandt andet måske med græs i midten af gaderne og med vejtræer.

Der skal knyttes erhvervsmæssige og kommercielle bånd, Bioplanet Business, så der opstår en bæredygtig produktion, og der skal skabes en global bevægelse af folk, Bioplanet Initiative, der skal være med til at sikre den biologiske mangfoldighed i dagligdagen såvel derhjemme i vindueskarmen og i haven som i resten af verden.

Lyder det lidt luftigt, så er det fordi, det stadig er på idéstadiet. Det hele findes inde i hovederne på makkerparret, der opfandt Randers Regnskov, direktør Henrik Herold og kurator Ole Sommer Bach.

Men fra nu af vil der være ugentlige ideudviklingsmøder, der skal få Bioplanet Randers lidt ned i jordhøjde og få de helt konkrete elementer lagt fast med en tidsfrist, der hedder 1. august i år.

Og derefter skal der findes pengestærke investorer og samarbejdspartnere.

Verden er åben
Lyder der latter rundt i krogene, som der gjorde, da Randers Regnskov kun var en idé? Næppe. 

»Man kan jo dele mennesker op i to. Ole og jeg er den slags, der ser hele verden som et hav af muligheder. Hele verden ligger åben. Og så er der planlæggerne, som stiller spørgsmålene: Hvordan skal det så se ud? Hvor skal det ligge? Og hvad skal det koste? De to verdener skal mødes, begge giver sig lidt, og så kører det. Det plejer det,« siger Henrik Herold, der gerne tænker 15-20 år frem i tiden. 

Og også tør tænke tanken, at det hele ikke skal stå færdigt med det samme.

Faktisk så er noget af Bioplanet Randers allerede en realitet. Den 14,5 millioner kroner store Danmarksparken stod klar sidste år og blev til blandt andet en udendørs legeplads med nærstudie af de danske landbrugsdyr, som man bagefter, når man har klappet dem, kan gå ind og få serveret i Restaurant Frilandsgården. Hele set up’et med bondegårdsdyr er blevet til i samarbejde med Danish Crown.

»Det var egentlig meningen, at Danmarksparken skulle have haft fire sider i vores prospekt om Bioplanet Randers, men i stedet endte det med at blive til noget nu. Så vi er allerede i gang,« siger Ole Sommer Bach.

Kigger løbende på masterplan
Og sådan arbejder Randers Regnskov. Med hele tiden at opfylde succesraten for den nuværende attraktion, der i 2012 trak 314.643 gæster, omsatte for 41 millioner kroner og lavede et overskud på 2,5 millioner kroner. Og er en arbejdsplads for i alt 130 medarbejdere.

»Så længe vi kan gøre det godt i kuplerne, så er der mulighed for at arbejde med nye ideer, og så kigger vi hele tiden løbende på masterplanen over Bioplanet Randers. Og når muligheden er der for at realisere dele af det, så gør vi det. Mange ting sker i slipstrømmen af succesen med regnskoven,« siger Henrik Herold.

For eksempel blev det ikke bare ved snakken, da tankerne kredsede om bevarelse af den rigtige regnskov.

Sidste år købte Randers Regnskovs Fond 620 hektar ægte regnskov i Ecuador med det ene formål at beskytte det. Og de seneste ni år har Randers-attraktionen støttet en indianerstamme i Verde Sumaco i Ecuador, så indianerbørnene kan få bøger og komme i skole. Pengene til det sker gennem entreindtægter i den kunstige regnskov i Randers.

Og der græsser europæisk bison på engene ved foden af Randers Regnskov, side om side med vandbøfler, og i øvrigt en sortbroget, jysk kvægrace, som er erklæret uddød.

Der sker noget
Så mens Herold og Sommer Bach arbejder på den lange bane med ideer og føler stor opbakning fra både Region Midtjylland og politikere og embedsfolk i Randers, så sker der noget hele tiden.

Økonomiske analyser viser, at når en gæst i Randers Regnskov lægger en krone der, så bruger samme turist godt en krone i Randers by.

Der er udarbejdet to prospekter på Bioplanet Randers, en af Rambøll og en af Bascon. I Rambølls er der regnet med, at antallet af besøgende vokser fra de nu godt 300.000 gæster om året til svimlende 900.000 om året, uden at Rambøll sparkede planen til hjørne. Randers Regnskov satte antallet ned med 30 procent for at være på den sikre side, da Bascon kiggede på masterplanen, og alligevel bestod ideen.

Der tænkes i at drage hele byen ind i Bioplanet Randers, så turisten ikke vil opfatte det som én oplevelse, men som en hel destination med overnatninger, for at nå at få det hele med.

Det tager tid at tænke så store tanker.

»Netop fordi vi planlægger så langsigtet, skal vi være parat til at udvikle løbende for at være i samklang med nutiden. Da vi udviklede konceptet til Randers Regnskov i 1989, var det jo før computeren. Og vi havde ikke lige taget med i beregningerne dengang, at vi skulle have noget, der hed et website,« smiler Ole Sommer Bach og kaster et blik på direktørens hylde, hvor et par præmier for Danmarks bedste website kåret af Danish Tourism Website Award pryder den anselige samling af hædersbeviser. 

»Vi kommer hele tiden fremad. Med god planlægning, svineheld og mange venner, så lykkes det. Og så er det ikke engang løgn,« siger Ole Sommer Bach.

Kan en Bioplanet i Danmark hive nok penge hjem? Se side 2