Topchef Mike Jackson mener, at Teslas aktie i øjeblikket er stærkt overvurderet, mens GM modsat er undervurderet ved den nuværende pris på 33 dollar (231,5 kr.) per aktie.
Det skriver Wall Street Journal.
»Man må tage hatten af for, at de har skabt et brand med en stærk, kult-agtig tilhængerskare. Hvad ville imponere mig ved Tesla? At sælge biler til profit. Det er ikke en god idé at sælge biler til mindre, end hvad det koster at lave dem,« sagde Mark Jackson ved en konference tirsdag.
Desuden venter han, at konkurrence snart vil korrigere Teslas markedsværdi, da de traditionelle bilgiganter også arbejder på elbiler.
Mark Jackson vurderer heller ikke, at Teslas nye, billigere satsning, Model 3-sedanen, kan løfte bundlinjen, da produktionen fortsat er for dyr.
Investorerne udviser dog ingen skepsis om Tesla. Entusiasmen for Elon Musks selskab er kun vokset, som året skrider frem.
Markedsværdien er steget med 40 pct. i år til 51 mia. dollar (358 mia. kr.), mens General Motors' aktie fortsat holder stille.
