Vi er kun lige kørt et stykke ind i det støvede, soltørrede vildnis på den yderste sydvestlige spids af Cypern, da guiden Panikos hugger bremsen i for at hilse på den modkørende.

Mens chaufførerne udveksler nyheder, rækker bondekonen en frisk figen ind ad vinduet til mig. Lige til at spise, mens jeep’en rasler videre ind i Akamas, det 230 km2 uberørte naturområde lige ved siden af de sidste rester af lokalt landbrug.

Akamas har længe været udpeget som nationalpark, men det er netop hensynet til de sidste private jordbesiddere, der har holdt beslutningen om den officielle kåring tilbage, selv om det meste er ejet af staten, og Cyperns skov- og naturstyrelse håndhæver forbuddet mod byggeri.

De grønne Troodos-bjerge i hjertet af øen har altid været kendt som den store oplevelse for vandrere, men nu vil man gerne give turisterne et alternativ med Akamas vilde natur med slugter, huler, bakkedrag og paradis-strande i denne fjerne afkrog af Middelhavsøen.

Eftersom der går en officiel E4 vandresti igennem området, har både hikere og mountainbikere for længst været her, men samtidig har man åbnet op for endnu flere kortlagte ruter, der gør det muligt at tage rundt på egen hånd. Nogle steder er dog stadig ufremkommelige, medmindre man er i terrængående biler, så for at få det hele med, er jeg hoppet på en jeep-safari.

Den friske figen er kun en appetitvækker. Panikos udpeger store granatæbler, vi kommer forbi duftende eucalyptus, vilde kapers, oliven- og mandeltræer samt dem med de aflange johannesbrød på. Han stopper ved de store kakti og viser, hvordan vi kan skrælle og spise frugterne, som kaldes »prickly pear«.

Vi undgår at blive stukket af de mange torne ved at holde et stykke pap omkring i mangel af havehandsker og skære skrællen af som på en appelsin, og indeni åbenbarer sig det grønne frugtkød med en frisk og syrlig smag a la stikkelsbær.

Efter turen gennem det åbne solsvedne landskab og en del af Pegeia-skoven skifter farverne fra grønt og rødbrunt til hvidt og blåt.

Vi er fremme ved Lara-stranden, der ikke kun er kendt for det klare hav og den brede sandstrand, som lokker badedyr og parasoller med i bagagen, men især som hjemsted for den udryddelsestruede grønne havskildpadde og dens fætter, den lyse karetta-skildpadde.

Vi kører om på den anden side af pynten til de andre firehjulstrækkere, som er den eneste måde at komme så tæt på dette stykke strand. Til højre for stien er rejst et lille telt som interimistisk udstilling med plancher, der fortæller historien om og vigtigheden af at bevare bestanden af padderne.

Biologer og frivillige skiftes til at holde vagt og forske, dels ved de små akvarier med de første udklækkede unger, dels ved de små beskyttende metalbure rundt om i sandet, hvor æggene er gravet ned mellem juni og september.

Projektet begyndte i 1979 med det formål at redde bestanden, indtil da fangede cyprioterne skildpadderne for at spise dem som en stor delikatessse. Nu til dags er de største farer for skildpadderne, når de går på land for at lægge æg, områdets vilde ræve.

I højsæsonen skal man forlade stranden inden solnedgang, så de kan komme på land i fred og ro, men indtil da må man benytte sandet og vandet til badning som på enhver anden strand på Cypern.

Solen står stadig højt på himlen, da vi sætter kurs mod det indre af Akamas, hvor naturen igen skifter farver – og duft. For heroppe, 600 meter over havets overflade, er temperaturen fem grader køligere, og luften langt friskere – selv om termometeret altså stadig står på over 30 grader.

Fyrretræerne står flotte og grønne, men guiden beder mig lægge mærke til vejene, som er gjort ekstra brede for at fungere som brandbælter.

{embedded type="node/linkbox" id="5570825"}

Sommeren er med 300 årlige solskinstimer og forsvindende lidt nedbør lang på Cypern, så store arealer som her på Akamas halvøen er højrisiko-områder for skovbrande.

Fra toppen begynder vi nedkørslen til den anden side af højderyggen og aner igen blåt vand.

Vi kommer forbi den botaniske have ved turistattraktionen Afrodites Bad. Men da det er strengt forbudt at hoppe i den lille sø under vandfaldet, hvor gudinden ifølge sagnet muntrede sig med sin elsker, Adonis, når han var færdig med at jage vildt i Akamas-skovene, bliver det på stranden lige nedenfor.

Vi må af med det røde vejstøv, som den over 100 km lange tur har lagt overalt på kroppen.

Rejsen var betalt af CTO, Cyprus Tourist Organisation.