»Du må ikke blive forskrækket, når du går ind i et af de afsidesliggende kapeller. Der hænger naturtro figurer af babyer på væggene,« siger min bekendt fra fastlands-Europa, da jeg spørger til anderledes turist-oplevelser i hendes nye hjemland Cypern.
Det gibber alligevel lidt i mig, da jeg træder ind i det lille kapel Agios Minas, der tjener som valfartssted for landsbyboere og hyrder i det øde, vestlige Cypern.
Kapellet er knapt seks kvm stort, men tæt udsmykket på væggene med ikoner af Jomfru Maria og helgenen Sankt Minos, og indimellem disse hænger hvide, grå, beige og grønne voksfigurer af legemsdele som bryster og nyrer samt hele ansigter.
Fremherskende er dog de små baby-figurer, nogle i dukke-størrelse, andre næsten naturtro.»Det hedder »tamatar«, som kommer af ordet »tama«, der betyder et offer,« siger min græsk-cypriotiske guide.
Offergaver
Han fortæller, at hans egen bedstemor hang et voks-bryst op i sit lokale kapel med en bøn om at mælken ville løbe til, så hans mor ville være i stand til at amme ham længe.
Han er nu en voksen mand og kunne ikke selv finde på tamatar, men hans fejende håndbevægelse hen imod især baby-figurerne fortæller, at selv i de unge generationer tror man stadig på effekten af offergaverne.Skikken menes at kunne føres flere tusinde år tilbage.
Cyprioterne har været vant til at opsøge den myteomspundne gudinde Afrodites tempel i byen Pafos med offergaver af ler og sølv, der symboliserede det pågældende problem, og fordi de mente, at deres bønner var hørt, hvis de syge blev kureret.