Alene frygten for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart begynder at drosle lidt ned på sine enorme opkøb af obligationer, har de sidste dage fået renten til at stige på betydelig vis – også herhjemme. Samtidig er aktierne faldet mange steder af samme årsag.

Kursen på en 30-årig dansk byggeobligation med afdrag er således faldet med hele fire kurspoint på få dage til en kurs tæt ved kurs 96.

Det svarer til, at renten er steget med 0,12 procentpoint, eller at et lån på én million kroner er blevet 160 kroner dyrere efter skat om måneden, så det nu koster tæt ved 4.000 kroner. Også de korte renter, som bruges til realkredittens F1-, F3- og F5-lån, er steget mærkbart.

USAs øverste centralbankchef, Ben Bernanke, er da også begyndt at antyde, at de meget store såkaldte kvantitative lempelser, som blev lanceret i september sidste år og øget til 85 milliarder dollar om måneden i december, sandsynligvis vil blive trappet ned frem mod årets slutning og langsomt udfaset til næste år.

Ben Bernanke har ordret udtalt, at »risikoen for en ny nedtur i økonomien er aftaget siden sidste efterår«, hvorfor behovet for at købe obligationer op i markedet, for at presse de lange renter ned er blevet mindre.

Men Ben Bernanke slog også fast, at opkøbene først bliver reduceret, når arbejdsløsheden, som i maj lå på 7,6 procent af arbejdsstyrken, kommer ned under 7,0 procent, hvilket banken først venter sker om et års tid.

I mellemtiden kan opkøbene både blive trappet op og ned helt afhængig af, hvordan økonomien udvikler sig.

Nulrente fortsætter

USAs centralbankchef peger også på, at den korte rente i USA sandsynligvis først vil blive sat op længe efter, at opkøbene af obligationer er ophørt, hvorfor den aktuelle rente tæt ved nul procent sandsynligvis vil fortsætte et godt stykke også ind i 2015. Det er også først, når ledigheden er faldet til under 6,5 procent af arbejdsstyrken, at det kan komme på tale at hæve renten.

Også tidligere, når USA er begyndt at stramme sin pengepolitik, er renterne steget kraftigt. Det blev eksempelvis set i 1993 til 1994 og også, men i lidt mindre udstrækning, i 2003.

Der er derfor en fare for, at renterne stiger før arbejdsmarkedet og hele økonomien for alvor får det bedre. Men gennem de seneste måneder er beskæftigelsen i USA steget med omkring 199.000 personer i snit om måneden, hvilket er betydeligt mere end den stigning på omkring 130.000, der blev set sidste efterår.

I bund og grund burde det være et sundhedstegn, at renterne stiger og nærmer sig et mere normalt niveau, efter de gennem længere tid har været historisk lave.

Men der er stor usikkerhed med at udfase et så omfattende pengepolitisk program, som USA har sat i søen over tre omgange, og som har ført til opkøb af både stats- og realkreditobligationer for mere end 3.000 milliarder dollar eller tæt ved 20 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP). Opkøbene i Japan er endnu større, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har gjort noget tilsvarende ved at oversvømme pengemarkedet med billige lån til de europæiske banker.