Historien druknede måske lidt i Søren Pinds (V) afsked med dansk politik. Men da Venstres Eva Kjer Hansen i forbindelse med sidste uges regeringsrokade blev udnævnt til ny minister for fiskeri, ligestilling og nordiske anliggender, blev hendes parti samtidig fri for at se et erfarent folketingsmedlem bryde med partilinjen.

I forbindelse med udnævnelsen gjorde Eva Kjer Hansen det nemlig klart, at hun som minister agter at stemme ja til tildækningsforbuddet mod bl.a. burkaer og niqabber i det offentlige rum. Et lovforslag, hun som menigt folketingsmedlem ellers tidligere har erklæret, at hun »simpelthen ikke kan støtte«, selvom både regeringen og hendes eget parti stemmer for.

Med Eva Kjer Hansens ministerudnævnelse bliver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), samtidig fri for endnu et eksempel på en i hendes øjne uheldig tendens i den folketingssal, hun bestyrer.

Ifølge Pia Kjærsgaard er det nemlig en »parlamentarisk uskik«, når folketingsmedlemmer bryder partilinjen eller bliver fritstillet af deres gruppeledelse i enkelte afstemninger.

»Det er en del af pakken, når man stiller op for et politisk parti, at man tilslutter sig partiets synspunkter,« mener Folketingets formand.

Derfor bør partigrupperne i hendes øjne stå sammen.

»Det synes jeg faktisk, man er forpligtet til overfor sig selv, over for ens kolleger og det parlamentariske system, som jo er vælgerne og folkestyret,« siger Pia Kjærsgaard.

Flere partier - f.eks. Venstre og de Konservative - har ellers i mange år haft tradition for, at de indimellem fritstiller folketingsmedlemmer i såkaldt etiske spørgsmål. Og det seneste folketingsår har også budt på flere eksempler på fritstillede politikere eller partilinjebrud.

Liberal Alliance har for eksempel valgt at fritstille sin folketingsgruppe i afstemningen om tildækningsforbuddet, og samme tildækningsforbud fik for nylig socialdemokraten Mette Gjerskov (S) til at bryde partilinjen med sin modstand mod lovforslaget.

Endelig har både Alternativet og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance meddelt, at de agter at fritstille folketingsmedlemmerne, hvis et borgerforslag om at forbyde omskæring af personer under 18 år kommer til afstemning. Forslaget er i skrivende stund godt 3000 underskrifter fra at ryge i folketingssalen.

Pia Kjærsgaard gør det klart, at hun ikke vil kritisere bestemte partier og udmærket kender Grundlovens ordlyd om, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres egen overbevisning. Men »folkestyret består altså af politiske partier«, siger hun og ønsker derfor en generel debat om emnet.

»Vælgerne skal vide, hvad man kan regne med. Og det kan man jo så ikke. Hvad står partiet for? Det er det vigtige for mig,« siger Pia Kjærsgaard, der for nylig gjorde rede for sit synspunkt i en blog på tv2.dk.

Men demokratiet lever af uenighed, siges det. Risikerer man ikke at svække den demokratiske debat, hvis det alene er partier, der diskuterer?

»Slet ikke. Vi hører da meget om strid, partierne imellem. Og jeg ved udmærket, at journalisterne elsker det (når folketingsmedlemmer fritstilles eller bryder partilinjen, red.), for så kan man virkelig bore i, at der er uenigheder i et politisk parti. Det er nok en del af det: At journalister og medierne synes, det er interessant, fordi der så kan blive endnu flere historier. Jeg synes ikke, det er interessant,« siger Pia Kjærsgaard.

»Lukkeloven er også et etisk spørgsmål«

Som førnævnt vil Det Konservative Folkeparti fritstille sin folketingsgruppe, hvis borgerforslaget om et omskæringsforbud kommer til afstemning. Men gruppeformand Mette Abildgaard erklærer sig enig med Pia Kjærsgaard i, at »at det ikke skal ske hele tiden« og kun, når de Konservative ikke i forvejen har indgået en aftale med andre partier om et emne.

»Vi fritstiller kun, når vi anser det for yderst nødvendigt. Altså, når der er tale om etiske, religiøse, moralske spørgsmål, hvor vi ikke kan sige, at det konservative kompas entydigt peger i den ene eller anden retning, og det derfor kan være legitimt, at konservative folketingsmedlemmer ser meget forskelligt på sagerne og i en sådan grad, at de ikke kan nå til enighed,« siger Mette Abildgaard.

»Vi tror sådan set godt, at borgerne og vælgerne kan forstå, at det ikke er alt i et parti, man kan være 110 procent enige om,« tilføjer hun.

Pia Kjærsgaard forstår omvendt ikke, at nogle spørgsmål kan være så ømtålelige eller stride så meget mod folketingsmedlemmers værdisæt, at de må søge om fritstilling.

»Lukkeloven kunne også være et etisk spørgsmål for mig at se,« siger hun:

»Skal man ikke holde lukket om søndagen, eksempelvis? Det er der ret mange, også i min gruppe, der mener. Men selvfølgelig står vi sammen - uanset hvad.«

Da socialdemokraten Mette Gjerskov for nylig gæstede TV2-programmet Go’ Aften Danmark for at forklare, hvorfor hun brød partilinjen i spørgsmålet om tildækningsforbuddet - et brud, der kostede hende sit ordførerskab - lod hun omvendt forstå, at »jeg tror ikke, at man som politiker bare skal følge strømmen«.

»Jeg skal se mig selv i spejlet hver morgen,« lød det fra Mette Gjerskov, der ikke har ønsket at udtale sig til denne artikel.

Sådan har Pia Kjærsgaard aldrig følt i nogen sag, bedyrer hun.

Folketingets formand påpeger, at de færreste politikere opnår valg til Folketinget på personlige stemmer alene. Og selvom vælgerne måske stemmer personligt på en politiker, de synes godt om, »er det naturligvis et partis overordnede holdninger, som man tilslutter sig«, mener hun.

LA: Fritstilling styrker demokratiet

Spørger man Enhedslistens medlem af Folketingets præsidium, Christian Juhl, skal Pia Kjærsgaard »huske, at netop uenigheden gør demokratiet stærkt«, som han siger. Hverken partilinjebrud eller fritstilling er i Christian Juhl øjne en uskik.

»For det er beskrevet i Grundloven, at sådan er betingelserne, og det kan partierne ikke tilsidesætte. De kan selvfølgelig have nogle administrative procedurer, hvor de flytter folk eller tager deres ordførerskab fra dem, men det synes jeg også ser noget mærkeligt ud,« erklærer han.

Ligeledes kalder Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, fritstilling af folketingsgrupper i enkeltsager for »en styrkelse af demokratiet«.

»Det modsatte - altså, den her enormt topstyrede partidisciplin og meget stringente og strategiske kommunikation, som vi meget ser fra de store partier - mener jeg er en svækkelse af demokratiet, fordi det bygger på den misforståelse, at man internt i et parti altid er enige om alting,« siger Christina Egelund:

»Jeg tror, borgerne synes, det er befriende, at politikere også siger, hvad vi hver især individuelt mener.«

Men hvor Christina Egelund i lighed med næsten alle menige LA-folketingsmedlemmer stemmer nej til tildækningsforbuddet, vil samtlige af Liberal Alliances ministre i lighed med resten af regeringen stemme for forbuddet. Den politiske ordfører kalder det »en præmis« for at være en del af en regering, at ministrene stemmer samlet:

»Sådan må det være.«

Men hvorfor må det ikke være sådan i en folketingsgruppe - hvad er forskellen?

»Det hænger også sammen med, at forskellige partier ser forskelligt på de her spørgsmål. I Liberal Alliance har vi ikke problemer med at dyrke fritstilling i særlige sager. Andre partier ser anderledes på det. Og så er det vel et eller andet sted udtryk for pragmatisme, at man i fællesskab er enige om, at en regering står sammen,« siger Christina Egelund.

På samme måde mener de Konservatives Mette Abildgaard, at debatten om fritstilling afspejler forskellige »temperamenter« i de politiske partier.

»Dansk Folkeparti har jo heller aldrig lagt skjul på, at de var et moderne parti - forstået på den måde, at det ikke nødvendigvis er medlemsdemokratiet, der har vægtet højest i den måde, de har skruet deres partiorganisation sammen på. Det har de været fuldstændig ærlige om,« siger hun og tilføjer:

»Vi er et 100 år gammelt parti, som gennem historien mange gange har kunnet være fritstillede på enkelte sager, uden at det har rystet, hvem vi er som parti. Jeg synes, man må respektere, at partierne gør det her forskelligt. Jeg har respekt for den måde, Dansk Folkeparti gør det, og jeg synes også, at andre må respektere den tilgang, vi har.«

Pia Kjærsgaard understreger dog, at hun »overhovedet ikke« vil tvinge sit eget partis traditioner ned over andre partier.

»Det må de jo selv om. Jeg vil ikke forbyde noget som helst. Jeg udtaler bare min holdning,« siger Pia Kjærsgaard.