Ulla Tørnæs (V) har skrevet et brev.

Den danske udviklingsminister er bekymret over, at Donald Trump har trukket støtten til fri abort i udviklingslande, og derfor har hun samlet foreløbig ni EU-lande, der har skrevet under på brevet for at tage afstand fra den amerikanske præsidents beslutning.

Trump besluttede for to uger siden at genindføre den såkaldte Global Gag Rule, der betyder, at det er slut med amerikansk udviklingsbistand til FN og andre internationale organisationer, der taler for og informerer kvinder om abort. Og det bliver EU nødt til at reagere på, mener Ulla Tørnæs, der har talt med både Politiken og Berlingske om sit initiativ.

Derfor sender den danske minister inden længe brevet af sted til EUs udenrigschef, Federica Mogherini, og udviklingskommissær Neven Mimica – lige så snart hun har fået svar på, om der er flere ministre fra andre EU-lande, der vil sætte deres underskrifter på det.

»Det er så vigtigt, at vi får abort på dagsordenen, og derfor har jeg taget initiativ til at skrive et fælles brev. Jeg vil gerne sætte mig i spidsen for, at EUs medlemslande og udviklingsorganisationer står sammen om at fylde op i det økonomiske hul, som den amerikanske beslutning efterlader,« siger Ulla Tørnæs.

Millionstort hul

Ifølge Sex & Samfund vil Trumps dekret, der forbyder støtten til organisationerne, efterlade et hul på minimum 600 millioner dollar. Og det er det hul, Ulla Tørnæs sammen med ministre fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Holland, Finland, Belgien og Luxembourg opfordrer EU-landene til at udfylde.

I første omgang sender Danmark 75 millioner kroner til nogle af de organisationer, der står til at blive ramt af præsidentens sparekniv.

»Vi har været der før. Tilbage i 2001 traf George Bush en tilsvarende beslutning – dog mindre vidtgående end den, Donald Trump har truffet, for Trumps beslutning vedrører også organisationer, der arbejder med sundhed,« siger Ulla Tørnæs:

»I 2001 lykkedes det faktisk EU at stå sammen om at fylde det hul, amerikanerne efterlod. Vi har et ønske om, at vi igen gør, hvad vi kan fra Europas side, så ikke vi lader millioner af kvinder i stikken.«

»Jeg føler mig dybt krænket«

For udviklingsministeren er der tale om »en dansk mærkesag«, betoner hun og peger på, at Trumps beslutning også vil begrænse kvinders adgang til seksualoplysning og prævention.

»Retten til at bestemme over egen krop er en dansk mærkesag i vores udviklingssamarbejde. For mig handler det ikke kun om, at det er en grundlæggende menneskerettighed. Det er selvfølgelig vigtigt, men det handler også om, at piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed er nøglen til udvikling. Og dermed også nøglen til at få styr på befolkningsudviklingen,« siger Ulla Tørnæs.

Er det også en personlig mærkesag for dig, siden du har sat dig i spidsen for at komme med opfordringen?

»Ja, det er en mærkesag for mig. Jeg føler mig dybt krænket, når kvinder ikke kan bestemme over deres egen krop. Jeg møder kvinder i udviklingslandene, som ikke kan bestemme, hvem de har sex med, hvornår de har sex, hvornår de får børn, og hvor mange børn de får. Det krænker mig,« siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

»Derfor er det en kamp, jeg gerne vil kæmpe, fordi jeg har muligheder for at kæmpe den kamp. Og det har de kvinder ikke selv.«

Nu siger du, at det krænker dig, at du møder mange kvinder, der ikke har fundamentale rettigheder. Krænker Donald Trump dermed kvinder med den her lov?

»Jeg ønsker ikke at blande mig i amerikanske beslutninger. Det er helt og aldeles amerikanernes egen beslutning. Jeg synes, den trækker i en forkert retning, fordi den kommer til at lade millioner af kvinder i stikken. Og den kommer til at trække i den forkerte retning, når det handler om at få styr på befolkningsudviklingen, hvor vi er under pres i en lang række lande.«

Du nævner kampen for kvinders rettigheder som en mærkesag for dig og Danmark. Hvad tænker du om Donald Trumps syn på kvinder i den her situation?

»Jeg vil gerne understrege, at det er amerikanernes ret at vælge, som de gør. Men når du spørger om Donald Trumps syn på kvinder, vil jeg sige, at konsekvensen af den beslutning, han træffer her, bekymrer mig. Og det bekymrer mig på vegne af de millioner af kvinder, det drejer sig om, men det bekymrer mig også i en fattigdomssammenhæng – altså i forhold til befolkningsudvikling.«

Bekymrer hans syn på kvinder dig?

»Det ønsker jeg ikke at blande mig i. Det er sådan set ikke det, der er afgørende for mig. Amerikanerne må træffe de valg, jeg træffer. Og så træffer jeg de valg, jeg træffer,« siger Ulla Tørnæs og tilføjer:

»Men konsekvensen af hans beslutning bekymrer mig.«

Trumps »middelalderlige kvindehad«

Adskillige danske politikere fra begge fløje har rost Ulla Tørnæs og erklæret deres støtte til hendes initiativ. De Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe, skiver eksempelvis på Facebook:

»Ulla Tørnæs træder i karakter. Sådan kæmper vi for danske værdier. For frisind og ansvarlighed mod Donald Trumps middelalderlige kvindehad. Flot arbejde!«

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget

Ulla Tørnæs, er du enig med Zenia Stampe i hendes udlægning?

»Jeg er enig med hende i, at vi skal kæmpe for danske værdier, og det gør vi så med den her beslutning.«

Hvad tænker du om hendes formulering om »Donald Trumps middelalderlige kvindehad« – er du enig med hende i det?

»Jeg var inde på det før. Donald Trump må træffe de beslutninger, han vil. Og amerikanerne må vælge de politikere, de mener, er bedst egnede til at træffe beslutninger på USAs vegne. Det ønsker jeg ikke at blande mig i,« siger Ulla Tørnæs.

»Det, jeg har ansvaret for, er dansk udviklingsbistand. Og der er jeg rigtig glad for at kunne sætte mig i spidsen på et område, hvor der er bred politisk og folkelig opbakning. Da jeg var minister sidst – det var under George Bush – var det også en mærkesag for mig at kæmpe for kvinders rettigheder. Så jeg har personligt selv været der før.«

Blev det en personlig kamp for dig, da du var udviklingsminister sidst?

»Det var en mærkesag, fordi det handler om danske værdier, og det handler om respekt for fundamentale rettigheder. Respekten for fundamentale menneskerettigheder betyder også, at det skal omfatte alle – og selvfølgelig også kvinder,« siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Politiken skriver de ni lande i brevet til EU, at næsten 225 millioner kvinder på verdensplan har et udækket behov for prævention, at flere end 800 kvinder dagligt dør som følge af graviditet eller fødsel, og at der hvert år foretages 22 millioner usikre aborter.