Klokken er lidt over syv om morgenen, og Camilla Mannov har lige taget en plade varme grovboller ud af ovnen. Sammen med sin mand, Uffe Fromberg, er hun forstander – også kaldet efor – på Dronning Margrethe Kollegiet ved Det Kongelige Teaters Balletskole.

Få minutter efter dukker de første af kollegiets unge beboere – ni piger og to drenge – op i det store spisekøkken og begynder, stadig lidt søvndrukne, at forsyne sig med brød og ost, frugt og grøntsagshapser, juice og te.

De fleste pakker også en pose med lidt mellemmad, for der er lang tid til frokost, når man også skal igennem halvanden times hård morgentræning inden skolestart.

Dronning Margrethe Kollegiet åbnede i 2006 for elever fra Den Kongelige Ballets talentcentre i provinsen. Børnene flytter til København i 7. klasse – enkelte allerede i 6. klasse – og kan blive boende, til de fylder 18, hvis de vel at mærke består Balletskolens årlige balleteksaminer.

Kollegiet har plads til 18 beboere, i øjeblikket er her 11, men antallet ventes at stige, når de nuværende fem talentcentre næste år udvides til syv.

Karoline Gammelgaard Jensen kommer fra Holstebro Balletskole, og Sarah Klitgaard Knudsen fra Aarhus Balletakademi. De har været her i to år og går nu i 9. klasse.

Det er lidt tidligt at flytte hjemmefra

»Det er lidt specielt at flytte hjemmefra så tidligt, men man vænner sig hurtigt til det. Når man bor sammen med så mange andre børn, er der altid nogle at snakke med,« siger Sarah, og Karoline supplerer:

»Nogle dage er hårdere end andre, og så kan man da godt få lidt hjemvé. Andre dage er det vildt fedt at bo her.«

Begge har været med i forskellige forestillinger på scenen, bl.a. børneballetterne »Bamse« og »Fabelmageren« og har været reserver til voksenroller i »Tornerose« og »Romeo og Julie«.

»Og så er vi jo med i Kompagni B, som er balletskolens eget kompagni, hvor vi får lov til at lave vores egne stykker til den musik, vi godt kan lide. Det er rigtig fedt,« siger Sarah.

En skoledag, der både skal give plads til dans og leve op til folkeskolens læseplaner, kan godt blive lang. Fra 8.30-10.00 er der såkaldte »morgenskole«, hvor eleverne træner styrke, smidighed og balance.

Skoledagen er fra 10.30-15.30, og herefter har de ældste elever atter knap halvanden times ballettræning tre gange om ugen. Så klokken er tæt på seks om aftenen, før Karoline og Sarah er tilbage på kollegiet.

»Og så skal vi jo også lige læse lektier – og måske gå en tur og få lidt luft,« siger de.

En hel dag uden at børnene kommer ud i det fri

Fra kollegiet og balletskolen fører en smal korridor direkte til træningssalene på Gamle Scene. Det er praktisk, men betyder også, at der let kan gå en hel dag, uden at børnene kommer ud i det fri.

Fra morgenstunden er der et mylder af børn i alle aldre på gangene, forbi systuen, hvor man gennem store glasruder kan se fantastiske kostumer med tyl og pailletter blive til, og hen til den store træningssal, hvor morgentræningen for de store elever finder sted denne morgen.

Balletrepetitør Deborah Wood spiller op på flyglet, mens koreograf Eva Draw, selv tidligere danser, med myndig stemme og rytmisk knipsende fingre leder holdets otte piger og seks drenge gennem de strabadserende øvelser.

Frygt er fortid

Det Kongelige Teaters balletskole blev oprettet i 1771 og er en skole med lange og stolte traditioner, der har fostret store navne som Harald Lander, Peter Martins og Kirsten Simone. Balletmester Nikolaj Hübbe har også trådt sine første balletsko her, det samme gælder balletskolens leder, Thomas Lund.

»I gamle dage var undervisningen båret af frygt og »kæft, trit og retning«. I dag arbejder vi meget mere pædagogisk med at forklare børnene, at de er del af en større helhed og motiverer dem til selv at tage ansvar. Det gjorde man ikke dengang,« siger han.

Balletskolen har i øjeblikket 107 elever fordelt på ti klassetrin – fra 0.-9. klasse – i Læseskolen. Der har de seneste år været stigende søgning til skolen, og det betyder, at der er kommet flere elever i de mindste klasser, op til 15 elever pr. klasse, mens de ældste årgange kun sidder seks-ti elever i hvert klasselokale.

Birgitte Haarder er leder af Læseskolen, og selv om den stigende søgning glæder hende, er hun også lidt bekymret for, om det faglige niveau kan følge med.

»Når børnene som her i efteråret medvirker i mange forestilliinger, kan det blive problematisk rent skolemæssigt, fordi der går mange skoletimer med prøver. Og jo flere elever i klasserne, desto sværere bliver det at indhente det forsømte i resten af skoleåret,« siger hun.

»Vi skal jo leve op til kravene i folkeskoleloven ligesom alle andre. Og vi er også meget opmærksomme på, at kun to ud af ti elever får en karriere som professionelle dansere. De øvrige skal finde en anden uddannelse.«

Thomas Lund er opmærksom på problematikken.

»Det er vigtigt at holde fast i, at vi er en eliteskole, der gerne vil uddanne nogle af de bedste dansere i verden. Men vi har selvfølgelig også en forpligtelse til at give den store del, der ikke slipper gennem nåleøjet, en skoleuddannelse på samme niveau som andre børn,« siger han.

»Jeg mener, at vi holder den balance. Og derudover får vores børn nogle færdigheder, som andre børn måske ikke har. F.eks. selvdisciplin og at tage ansvar for egen træning. Og et bredere kendskab til kunst, teater og musik, som kan komme dem til gavn både privat og i deres videre uddannelse.«

Børnene ved, at der er kamp om pladserne

Selv om Karoline og Sarah har en klar målsætning om en dag at få plads i Den Kongelige Ballet, er de godt klar over, at der er kamp om pladserne, og at en karriere som balletdanser langtfra er sikker.

»Det ligger da altid i baghovedet, at man måske en dag skal finde en anden uddannelse,« siger Sarah.

Derfor håber de, at der bliver gjort alvor af balletskolens planer om at bygge en form for gymnasial uddannelse oven på de nuværende ti klassetrin.

»Vi kigger i øjeblikket på flere mulige modeller, men har endnu ikke besluttet os,« siger Thomas Lund.

Der skal være andet i livet end dans

Klokken nærmer sig seks, da kollegiets unge beboere atter samles i den store spisestue med udgang til en hyggelig gårdhave med springvand.

Dagens ret er medisterpølse med rødkål, kartoffelmos og salat. Maden tilberedes efter retningslinjer, der er nøje aftalt med ballettens diætist, så de unge får de vitaminer og mineraler, de har brug for, og hverken bliver for tykke eller for tynde.

»Men ud over det rent praktiske er vores vigtigste opgave jo at være til stede og lytte til, hvad børnene har på hjerte,« siger Camilla Mannov.

»Hvad enten det er ting, der er sket i løbet af dagen, eller noget vi har set i fjernsynet. Vi prøver også at få dem lidt ud, når de har fri, f.eks. en tur på museum, i skoven eller hvad de har lyst til. Dansen fylder utroligt meget i børnenes hverdag, så jeg synes, det er vigtigt at vise dem, at der også er andet i livet end dans.«

TV: Se balletskolebørnene til prøve på Nøddeknækkeren:

Er du på mobilsitet, da klik her.