Det er et af de sidste privatejede indkøbscentre, der efter mere end 50 år i samme familie står over for et ejerskifte. Det er Danmarks største, og det rummer både tandlægeklinik, bedemand og psykologkonsultation. Engang var der endda også en fødeklinik, og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er født her. Nu skal Rødovre Centrum, som centeret hedder, sælges. Ingen i fjerde generation af familien bag ønsker nemlig at tage over.

Det fortæller Jesper Andreasen, der er adm. direktør i Rødovre Centrum, og som taler på vegne af familien bag virksomheden.