Arbejdsgivere ene om at støtte flygtningestramninger
Dansk Arbejdsgiverforening stiller sig som de eneste positive over for regeringens forslag om en lavere integrationsydelse. Der er brug for en reform af vores ydelsessystemer, lyder det.
Dansk Arbejdsgiverforening stiller sig som de eneste positive over for regeringens forslag om en lavere integrationsydelse. Der er brug for en reform af vores ydelsessystemer, lyder det.
I en bunke med i alt 35 høringssvar til Folketinget skiller Dansk Arbejdsgiverforening sig markant ud.
Arbejdsgiverforeningen er som de eneste positive over for regeringens nye pakke med stramninger på asyl- og flygtningeområdet, der i øjeblikket bliver behandlet på Christiansborg, og som FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anklager for at stride imod Menneskerettighedskonventionen.
Men hvis de nye regler bliver godkendt i Folketinget, kan de bidrage til at få flere ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra Berit Toft Fihl, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
»Vores udgangspunkt for at være positive over for et lovforslag af denne her karakter er, at vi mener, at integrationen har slået fejl. Generelt har vi brug for en reform af vores ydelsessystemer, fordi det bedre skal kunne betale sig at tage et arbejde frem for at være på kontanthjælp,« siger hun.
Oven på UNHCRs opsigtsvækkende udtalelse, har flere nødhjælpsorganisationer sluttet sig til kritikken. Regeringens forslag om integrationsydelser, der ventes at blive vedtaget i de kommende uger, er forskelsbehandlende, lyder det. Men forslaget kan bidrage til at løse nogle af de integrationsudfordringer, der er i landet, mener chefkonsulenten.
»Kigger man på tallene for, hvordan det er gået med integrationen de senere år, viser de, at det kun er hver fjerde nytilkommen flygtning, der er i job efter ti år i Danmark. Derfor skal vi have alle midler i brug for at vende denne her udvikling, og der er de økonomiske incitamenter et vigtigt håndtag,« siger Berit Toft Fihl.
Kritikere fremhæver, at starthjælpen, som den gamle VK-regering indførte i 00erne, slet ikke havde den tilsigtede effekt. Kun seks procent kom i arbejde, mens 94 procent blev skubbet ud i fattigdom, viser undersøgelser ifølge Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.
Dansk Arbejdsgiverforening læser dog undersøgelserne anderledes:
»Undersøgelsen siger jo klokkeklart, at der er en effekt af starthjælpen. Effekten stiger over tid, og kigger man på det første år, er effekten selvfølgelig mindre, end hvis man kigger flere år ud i fremtiden. Vi kan ikke sidde overhørigt, at vi har data, der viser, at det faktisk virker,« siger Berit Toft Fihl.
Dansk Erhverv har ikke nogen interesse i, at folk ender i fattigdom, fastslår chefkonsulenten.
»Vi har en interesse i, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet. Der ser vi helt klart det her som et bidrag. At der så måske også skal andre ting til, peger vi jo også på i høringssvaret. Kommunerne skal i arbejdstøjet, så vi får folk ud på arbejdsmarkedet i stedet for at være parkeret på offentlig forsørgelse,« siger Berit Toft Fihl.