Der er ganske enkelt ingen sammenhæng mellem en stram asylpolitik og Danmarks evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Det tydeligste eksempel på dette ses i vores tidligere VK-regerings asylstramninger i 2000erne, hvor vi samtidig gjorde det mere attraktivt for udlændinge at komme til Danmark for at arbejde.

I 2000erne var enkelte danske virksomheder ude med kritik af vores stramninger på asylområdet, og således lød det eksempelvis fra erhvervsmanden Lars Kolind, at Danmarks omdømme ville blive svækket, og at den udenlandske arbejdskraft ville få et indtryk af Danmark som værende fremmedfjendsk og lukket.

Dengang arbejdede jeg som ung økonom i en amerikansk virksomhed i London, og jeg husker tydeligt debatten, da vores regering lancerede bl.a. 24-årsreglen. Men stramningerne ændrede ikke mine mange internationale kollegaers holdning til Danmark som et dejligt, åbent land, med et attraktivt, dynamisk arbejdsmarked. Resultatet fra 2001 til 2011 taler for sig selv. Vi oplevede i denne periode en tredobling fra ca. 15.000 til ca. 45.000 i antallet af udlændinge, der søgte mod Danmark for at arbejde og studere, mens antallet af asylansøgere blev reduceret fra ca. 12.500 til 3.800.

Denne gang er det så Stine Bosse og bl.a. Grundfos, der melder sig ind i den offentlige debat med kritik af Venstres asylstramninger. Som altid lytter vi gerne til alle dele af erhvervslivet, også dem der læner sig mere op af Det Radikale Venstres synspunkter.

MEN LAD OS NU se på fakta. Tallene fra 2000erne taler deres klare sprog og viser, at en stram asylpolitik snildt kan gå hånd i hånd med et dansk arbejdsmarked, der er attraktivt for udenlandsk arbejdskraft. Hertil kommer, at nogle af de lande, der har en langt strammere linje og tone i asylpolitikken end i Danmark, er nogle af verdens mest attraktive, internationale arbejdsmarkeder.

Her tænker jeg på Australien, som stort set har implementeret et asylstop og som sender asylansøgere til nabolande. Og på USA, der har bygget et kæmpe hegn ved grænsen til Mexico. Og på Storbritannien, som ikke engang vil være en del af EU’s Schengen-samarbejde.

Men, siger kritikerne, hvad så med Venstres planlagte annoncekampagne, der skal informere menneskesmuglere om Venstre-regeringens nye, reducerede ydelser i Danmark? Også her tager kritikerne fejl.

For såvel Tyskland som Norge og Østrig har lanceret kampagner i aviser og radio i f.eks. Albanien, Nigeria og Kosovo, hvor man advarer mod menneskesmuglernes kyniske og livsfarlige »tilbudsrejser« – og mod at søge mod de respektive lande for at opnå asyl. Mig bekendt har arbejdsmarkedet i Tyskland, Norge og Østrig ikke lidt skade på grund af disse landes kampagner.

SÅLEDES SER JEG det som usagligt og politisk motiveret, når Venstres stramme asylpolitik bliver kritiseret som skadelig for vores erhvervsliv. Faktisk har Rockwool-fonden fremlagt tal, der viser, at ikke-vestlig indvandring belaster den danske stat med ca. 17 milliarder kr. årligt.

En lempelig asylpolitik vil derfor, alt andet lige, betyde omkostninger, som vil have store negative konsekvenser for Danmark – også for erhvervslivet. Og netop her er det vigtigt at holde tingene adskilt. For vi er meget enige med virksomhederne i, at det har afgørende betydning, at Danmark i fremtiden kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Vores velfærdssamfund har brug for kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft – men vores velfærdssamfund er samtidig ved at være i knæ på grund af den massive tilstrømning af asylansøgere, hvoraf størstedelen havner på offentlige ydelser.

Jeg håber derfor, at Stine Bosse og Grundfos også lytter til vore kommuner. En lang række af Danmarks 98 borgmestre lavede for nylig et fælles nødråb for at sige, at de har nået bristepunktet. Kommunerne kan ikke længere finde boliger til de mange flygtninge, som hidtil er blevet indlogeret i eksempelvis nedlagte skoler, plejehjem eller midlertidigt opstillede pavilloner. Det hverken kan eller skal vi vende det døve øre til.

Tværtimod står det klart, at vi er nødt til at tage ansvar for den fremtidige udvikling i tilstrømningen til Danmark, så vi kan skabe kontrol over situationen. For det er faktisk muligt at have indflydelse på, hvordan sammensætningen fremover skal forme sig.

DET ER NETOP det, regeringen forsøger ved at gøre det mindre attraktivt at søge asyl og samtidig åbne døren for udlændinge, der vil til Danmark og arbejde. Det betyder, at vejen til Danmark i højere grad er gennem arbejde og uddannelse og i mindre grad gennem familiesammenføringer og asyl, hvilket vil afhjælpe det massive pres, som det danske samfund står over for.