I Danmark er det sådan, at vi skal juble, når folk bliver gift og beklage, at de bliver skilt. Vi skal mene, det er et samfundsproblem, at færre bliver gift og nikke anerkendende til, at kernefamilien er den rigtige måde at leve sammen på.
Godt nok mener mange af os, at religion er en gang sludder, og at folk må leve, som de vil, men selv om Gud har forladt koteletgrunden, lever værdier videre fra dengang, hvor der ikke var så meget flip og frigørelse.
Del:
