Grace Marks var i 1840erne en af de mest berømte og berygtede canadiske kvinder. Hun blev som kun 16-årig dømt for mordet på sin arbejdsgiver og hans husholderske. Men var hun egentlig skyldig? Og hvis ikke - hvad blev hun så dømt for? For at være ung og smuk?

Margaret Atwood genåbner sagen i »Alias Grace«; en roman om køn, identitet og muligvis også karaktermord.

Bogen udkom oprindeligt i 1996, men snart kommer den som Netflix-serie, og derfor har Lindhardt og Ringhof valgt at genudgive den - ligesom »Tjenerindens fortælling« for nylig blev genudgivet i kølvandet på den vellykkede og ultra-dystopiske TV-serie »The Handmaid’s Tale«.

Vi følger Grace, der allerede ved romanens begyndelse har tilbragt mange år i fængslet, kun adspredt af ophold på en sindssygeanstalt. Hun har ingen erindring om det mord, hun er blevet dømt for. Måske fortrænger hun det, måske lyver hun, vi ved det ikke.

Hun fantaserer om at opføre sig som det uhyre, omverdenen forventer at se: »Men hvis jeg gjorde det, ville de være ganske vis på, at jeg var gået fra forstanden igen. Gået fra forstanden, siger de, og sommer tider drevet fra forstanden, som om forstanden er et sted, man kan forlade for at drage til et eller andet; som om forstanden er et hus, man kan gå ind og ud af, eller ligefrem et land, man kan blive fordrevet fra. Men når man går fra forstanden, går man ikke andre steder hen, man bliver, hvor man er.«

Umiddelbart virker hun ikke til at være helt fra snøvsen, i al fald ikke i denne passage, der har den interessante tilføjelse »og andre kommer ind.« For hvem er de andre?

Det er f.eks. den unge læge Simon Jordan med speciale i hukommelsestab. Han bliver romanens anden fortæller og den, der forsøger at trænge ind i Grace Marks’ sind. Men også han har sine dæmoner at slås med, og spørgsmålet er, om ikke han er en lige så upålidelig fortæller som hende.

»Alias Grace« er ikke kun en roman om en mordgåde, men også en roman om den gåde, mennesket er. Hvordan genfortæller et menneske med hukommelsestab historien om sig selv, og hvem er vi, hvis vi mister vores erindring? Grace Marks’ sind er som et hjemsøgt hus, og romanens titel betoner også nærværet af flere udgaver af Grace.

Dertil kommer omverdenens trang til at tilrane sig definitionsmagten over hende. I en passage reflekterer hun over alle de ting, der er sagt og skrevet om hende. At hun er kvindelig dæmon, et uskyldigt offer, en beregnende kvinde, udsat for justitsmord, tosset, en god pige med en føjelig natur, durkdreven, enfoldig – »og jeg gad vidst, hvordan jeg kan være alle disse forskellige ting på én og samme tid?«

Atwood kredser overordnet omkring vores forestillinger om kvindelig identitet og advokerer for den feministiske pointe, at kvinder i højere grad end mænd ufrivilligt defineres af andre. At kvinder ikke bare er mennesker, men deres køn og er særligt åbne for andres fortolkende, dømmende, vurderende blikke. Datidens ambivalente syn på Grace Marks var også årsagen til, at Atwood begyndte at interessere sig for historien.

I »Op til overfladen« beskrev Atwood, hvordan vores erindring om fortiden er essentiel for vores forståelse af os selv, og den tematik broderer hun videre på her, indsvøbt i en mordgåde og i en fortælling om fremkomsten af en moderne verden med knapt så fastlåste kønsroller som tidligere.

Også »Tjenerindens fortælling« havde køn og identitet som matrice, men Atwood skal ikke reduceres til en feministisk forfatter, selv om hendes bærende karakterer er kvinder. Mænd, der skriver om mænd, er mig bekendt heller ikke »mandeforfattere«.

Snarere har Atwood et humanistisk og filosofisk anliggende og belyser gennem sine værker begreber som ytringsfrihed, menneskerettigheder, identitetsdannelse og demokrati.

I »Alias Grace« er det første gang, hun tager afsæt i en virkelig historie, og dens fascinationskraft er da også forståelig. Grace Marks var skøn og purung, da hun blev tiltalt for mord sammen med staldkarlen James McDermott, der blev beskrevet som »Lord Byronsk« af udseende.

Han afgav to forskellige versioner af begivenhederne og blev hængt, mens hun afgav tre og blev idømt fængsel på livstid. Husholdersken, der blev slået ihjel, var desuden gravid og havde før fået et barn uden for ægteskab, hvilket gjorde historien endnu mere saftig og husholdersken til en dubiøs skikkelse.

Men det gjorde ikke deres fælles arbejdsgiver til en dubiøs skikkelse, at han havde hende som elskerinde. Kombinationen af sex, vold, mord, gådefuldhed og de lavere klassers opsætsighed var uimodståelig for samtiden, og historien gik derfor verden rundt.

Atwoods genfortælling løser ikke mordgåden, og det er heller ikke formålet. »Alias Grace« er ikke en klassisk krimi, men en dramatisering af historiske begivenheder og en undersøgelse af spørgsmålene: Hvor sidder sjælen, hvad udgør vores identitet, hvad er et menneske?

Smukt og overbevisende fortalt af en forfatter, der en dag bør få Nobels Litteraturpris.

Titel: Alias Grace.
Forfatter: Margaret Atwood.
Sider: 550.
Pris: 300 kr.
Forlag: Lindhardt og Ringhof.