Politiko.dk har bedte en række personer, som ikke har deres daglige gang på Christiansborg, anmelde statsministerens åbningstale. Fællestillidsmand i Post Danmark Morten Søndergaard, erhvervsmand Asger Aamund, bestyrelseskvinde Stine Bosse, og Justitia-direktør Jacob Mchangama giver deres meninger om, hvad der var godt og skidt ved talen.
»Fokus på social dumping og arbejdsmiljø«
Af Morten Søndergaard, fællestillidsrepræsentant for Postarbejderne ved Internationalt- og Københavns Postcenter:
Fire ud af seks stjerner
»En god tale, der påpeger særligt to ting, der er under pres på arbejdsmarkedet; arbejdsmiljøet og social dumping. Regeringen har gjort noget, men meget mere kan gøres.«
Det var godt
»Social dumping har ramt lavtløns- og korttidsuddannede med en forhammer, og særligt det stigende antal østeuropæere har udsat store dele af arbejdsmarkedet for et massivt lønpres. Statsministeren gjorde det klart, at undergravning af vores rettigheder er uacceptabelt.
Regeringen vil forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. ved at styrke kontrollen over for de arbejdsgivere, der mistænkes for at have et dårligt arbejdsmiljø.«
Det var skidt
»Jeg manglede konkrete svar på, hvordan mine kollegaers utryghed kan lindres. De oplever, at deres job udkonkurreres men regeringens løsninger, står ikke mål med problemernes omfang. Indførelse af sociale klausuler i alle offentlige udbud ville være et stort skridt i den rigtige retning, men her var talen for vag.
Jeg manglede en større erkendelse af, at uligheden i vores samfund er stigende. Der er brug for stærkere tiltag for at stoppe den nedadgående spiral.«
»Ikke et eneste forslag til forbedring af Danmarks elendige konkurrenceevne«
Af Asger Aamund, dansk erhvervsleder og debattør.
To ud af seks stjerner
Det var godt
»Det var en åbningstale med en stærk og målrettet appel til den del af vælgerkorpset, der skal sikre genvalg af statsministeren, nemlig de 2,2 millioner borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Og det er jo de fleste.
Talen indeholdt lidt garniture uden om hovedbudskabet, såsom internationalt engagement, naturbevidsthed og flygtningestrategi, men Helle Thornings oratoriske laserstråle rettet mod vælgermasserne bragte løftet om total tryghed for alle overalt til alle tider.
Regeringen sørger for at holde hånden under arbejderen på det vaklende stillads, retter op på de ømme rygge i dårlige arbejdsmiljøer, forbedrer rengøringen i snuskede ældreboliger og finansierer fertilitetsbehandling hos de stakkels barnløse. Milliarder af skatteyderkroner til kræftramte og demente, gigt-, KOL- og diabetespatienter, men derimod ingen vækstplaner for det danske samfund.«
Det var skidt
»Alle fornuftige danske og internationale rådgivere peger på en skattereform, bedre finansieringsmuligheder for iværksætterne og en elitisering af uddannelsessystemet som nøglen til fornyet økonomiske vækst og folkelig velstand.
Statsministeren garanterede derimod i sin tale, at der ikke kommer en skattereform, der kan forbedre den danske samfundsøkonomis internationale vækstpotentiale. Det var en valgtale pakket ind i løfter om solidaritet, sammenhængskraft og omsorg.
Det er fint med det sociale engagement, men når der i talen ikke er et eneste forslag til forbedring af Danmarks elendige konkurrenceevne, kan statsministeren ikke få mere end to stjerne af seks mulige.«
»Klog tale, men jeg savner Abdel og Jasmin«
Af Stine Bosse, erhvervskvinde med flere fremhævende bestyrelsesposter, bl.a. som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse.
Fire ud af seks stjerner
Det var godt
»Alt i alt en klog tale. Der er ikke dømt valgkamp. Vi bliver som vælgere inderligt trætte af evig valgkamp, ligesom når butikkerne pynter op til jul i september måned.
Godt, at der skabes rum for mere frivillighed, måske lidt ærgerligt at lighedsbegrebet blev overspillet i argumentet for frivillighed. Det er lighedsgraden i et samfund, der er den helt store tryghedsskabende faktor, frivillighedsgraden er blot én af flere bidragydere.
Fint med signal om folkeafstemning, og det er mere end på høje tid. Jeg savner i den forbindelse en mere glødende argumentation for EU og internationalt samarbejde. Dette reserveres til de militære alliancer.«
Det var skidt
»Godt at statsministeren holder fokus på uddannelse og at »Sofie« er kommet med. Jeg savner her »Abdel« og »Jasmin«. De borgere, der ikke har klassisk danskklingende navne, kan kun genfinde sig selv i den hårde, konfronterende indledning, hvor der appelleres til muslimer om at lægge afstand til IS. Helt rigtigt og godt, men jeg mangler en balance. Indvandrere i Danmark er store bidragydere, og vi bør i virkelighed have øje for behovet for indvandring og ikke det modsatte.
Jeg savner tydelig retning for erhvervslivet. Iværksættere og selvstændige skal lede længe efter noget for dem. Det ville være skønt at se mere af det i den førte politik.
Alt i alt en fin tale, uden de store politiske visioner, men med gode undertoner om bevaring af velfærd, så som lige og adgang til sygehuse.«
»Ingen forbedringer af den ellers noget udsultede retssikkerhed«
Af Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia
Jacob Mchangama ønskede ikke at tildele talen stjerner
»Den mest opsigtsvækkende udmelding fra statsministeren i åbningstalen var selvfølgelig en bekræftelse af afstemningen om retsforbeholdet, selvom afstemningen først skal afvente en kommission og et folketingsvalg.
Den røde tråd i de retspolitiske initiativer, der trods alt blev meldt ud, var et ønske om at udvise handlekraft og beslutsomhed. »Vi skal slå hårdt ned,« og »vi skal handle,« sagde Thorning. Både i form af stramninger af grænsekontrollen; I forhold til Syrien-krigere, hvor statsministeren gentog budskabet om at regeringen vil skride ind med inddragelse af pas og bortfald af opholdstilladelser; og i forhold til øget kontrol med virksomheder. Statsministeren vil som mange andre af hendes forgængere vise politisk handlekraft. Men den form for udmeldinger om lovgivningsmæssige »quick fixes« har før medført utilsigtede, men alvorlige forringelser af retssikkerheden.
Det har vi set bl.a. i forhold til den omfattende terrorlovgivning, der med lynets hast og en hårdhed blev gennemført efter terrorangrebene. Men også i forhold til offentlige myndigheders beføjelser overfor borgere og virksomheder.
I det hele taget var talen støvsuget for henvisninger til retssikkerhed, der sjældent prioriteres højt på den politiske agenda. Med ministerskifte i skatteministeriet synes ambitionen om at styrke borgernes retssikkerhed på dette afgørende område, som alle voksne danskere berøres af, dermed ikke længere at have samme høje prioritet. Danskerne skal derfor ikke gøre sig forventninger om, at det kommende folketingsår vil byde på forbedringer af den ellers noget udsultede retssikkerhed, som successive regeringer langsomt har undermineret i en årrække.«