Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, benyttede sin hovedtale på Folkemødet til at plædere for større åbenhed omkring det danske demokrati - omkring de politiske beslutningsprocesser og pengestrømme - hvilket skabte genklang hos tilhørerne. Men alligevel virkede talen lettere uoplagt og løftede sig aldrig rigtigt i vinden, selv om talepapiret blafrede.
Retorik: Johanne Schmidt-Nielsen indledte med at sige, at efter hendes tale kom Niels Hausgaard, som jo var sjov, og så kunne hun være alvorlig. Det fik én i mængden til at udbryde: "Så gør det kort!" Og måske kunne Johanne Schmidt-Nielsen lære lidt af netop Hausgaard, som kan kunsten at være skarp og sjov på samme tid.
Indignationen er det stærkeste brændstof i Johanne Schmidt-Nielsens retorik, men netop indignation har vi hørt så mange gange før hos hende, at man efterhånden godt kan savne lidt forsonende humor eller gal satire. Hun havde en klar rød tråd i talen - større åbenhed i demokratiet, og hun brugte offentlighedsloven som aktuelt eksempel på, at det går den forkerte vej. Men egentlige punchlines var der ikke mange af, mere solidt retorisk håndværk.
Hun benyttede bl.a. det klassiske greb med at citere store personligheder i begyndelsen, i midten og i slutningen af talen for at understrege sine pointer: Både Viggo Hørup, Hal Koch og Roosevelt måtte derfor lægge skuldre til Johanne Schmidt-Nielsens argumentation for større åbenhed i demokratiet.
Nyhedsværdi: Ingen. Det er kendt stof, at Enhedslisten er modstander af den nye offentlighedslov og ønsker større åbenhed om pengestrømmene til de politiske partier. Ligesom de øvrige hovedtalere indtil nu undlod Johanne Schmidt-Nielsen at bruge talerstolen til at sætte en ny politisk dagsorden.
Modtagelse: Rigtig god. Johanne Schmidt-Nielsen var tydeligvis populær, og der blev løbende klappet ad hendes pointer.
Samlet bedømmelse: 3 ud af 6 stjerner.
TV | Folkemødet er politikkens møde med folket. Se her, hvordan det spændte af, at Ellemann-klanen dystede mod Hækkerupperne