Statsminister Helle Thorning-Schmidt var som Socialdemokraternes formand den tredje hovedtaler på Folkemødet på Bornholm. Og med velfungerende retoriske greb, skarp kant til Venstre, humor med bid og et stort bifald slap hun ualmindeligt godt fra mødet med de mange tilhørere.
Retorik: Det var en offensiv tale; ikke et udglattende forsvar for, men en forklaring på nødvendigheden af de politiske reformer. Den var også et velturneret frontalangreb på Venstre, hvor Thorning-Schmidt sammenlignede partiets fremfærd med historien om den døde Kong Frode, som man i vildrede kørte landet rundt i hestekærre i håb om at bilde befolkningen ind, at han stadig var i live.
Den analogi til Venstres politik vakte tilhørernes morskab, ligesom en række andre pointer fra Thorning gjorde det. Såsom: »Fik vi en krone for hver gang Venstres politiske ordfører har sagt løftebrud, ville meget være bedre i de offentlige finanser.«
Eller: »Man kan sige meget om mig og min regering, men vi er endnu ikke blevet beskyldt for at lefle for vælgerne.«
Skidt så med, at dén punchline var genbrug og lidt slidt - den virkede på folkemødet.
Endelig benyttede statsministeren sig flere gange af et klassisk, retorisk greb: Tre gange gentagelse - på samme måde, som de gode eventyr altid rummer tre udfordringer til helten. Et eksempel på denne sproglige treklang var sætningen: »Jeg tvivler på, at danskerne vil have et Danmark, hvor ...« - »Jeg tvivler på, at danskerne vil have...« - »Jeg tvivler på, at danskerne vil have...« Klassisk, men stadig effektfuldt.
Nyhedsværdi: Ingen. Det var talen om, hvad Socialdemokraterne har gjort og har besluttet indtil nu og med en stor del af talen formet som et angreb på Venstre til at skabe den rene modsætning - negativet - til statsministerens eget parti.
Modtagelse: Som en tilhører udbrød til sin sidemand: Flot. De tætpakkede tilhørere var begejstrede og lod det høre med hænderne.
Samlet bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner.