Det gjorde selvsagt ondt på Helle Thorning-Schmidt at tabe magten efter kun en enkelt periode i Stats­ministeriet. Men mon ikke hun er lettet over, at hun ikke skal stå i spidsen for ja-sidens kampagne frem mod EU-folkeafstemningen den 3. december?

Mens hun kan fokusere på at blive ny flygtningechef i UNHCR, er det statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skal forsøge at vinde afstemningen.

Som bekendt var Thorning inden valget med til at lave den aftale, som betød, at der skulle udskrives en afstemning om rets­forbeholdet senest i første kvartal af 2016.

En perfekt plan lignede det – dengang.

Ja-siden ville sætte alt ind på at overbevise danskerne om, at Danmark fuldt og helt skulle kunne deltage i det europæiske politi­samarbejde, Europol, så dansk politi også fremover vil kunne arbejde sammen med deres kolleger i Europa om at nedkæmpe grænseoverskridende kriminalitet, lige fra menneskehandel til organiseret narko­handel. Hvem kunne dog være imod det?

Kastede man et blik på målingerne fra dengang, så planen god ud, for et solidt flertal af danskerne var parat til at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, som bl.a. netop skal gøre det muligt for dansk politi at deltage i Europol i fuld skala.

EU i opbrud

I dag ser planen knap så skudsikker ud.

EU er i opbrud. Medlemslande slås om håndteringen af den historiske vandring gennem Europa. En massiv menneskestrøm bestående af flygtninge på flugt fra krig og immigranter på jagt efter en ny tilværelse har sat sig i bevægelse, mens EU-lederne famler efter modtræk.

For mange danskere og europæere ligner EU mest af alt en samspilsramt og in­effektiv institution, som ikke formår at skabe holdbare løsninger i tide.

For ja-siden i Danmark betyder det, at EU ikke ligefrem er jordens nemmeste projekt at sælge, selv om talrige eksperter påpeger, at en fælles satsning på at sikre EUs ydre grænser og sende mere hjælp til nærområderne er afgørende for at kunne løse en krise, som intet land vil kunne tackle alene.

Alt i alt har flygtninge- og immigrantkrisen skabt en svær dynamik for ja-siden. Planen om at gøre afstemningen til et spørgsmål om Danmarks deltagelse i politi­samarbejdet er for længst blevet under­mineret af virkeligheden. Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen advarer med stigende stemmestyrke om, at et farvel til retsforbeholdet vil føre til en glidebane, som betyder, at et flertal i Folketinget en dag vil kunne overgive kontrollen over flygtninge- og asylpolitikken til EU.

Frygter Løkke, at debatten udvikler sig yderligere i denne retning? Ja, i den grad.

Derfor forsøgte han også i ugens løb at bygge et forsvarsværk. Midt i sin åbningstale i tirsdags gik han uden for manus for at slå fast, at danskerne ikke skal frygte, at et farvel til retsforbeholdet vil betyde, at et politisk flertal vil kunne flytte styringen af den danske flygtninge- og asylpolitik til EU.

Det spørgsmål skal danskerne selv afgøre ved en folkeafstemning, lød garantien.

Tvetydigt resultat

På et møde i Statsministeriet i fredags forsøgte Løkke at udbygge sin garanti – men med et tvetydigt resultat. Efter et møde mellem ja-partierne garanterede S-formand Mette Frederiksen og den konservative formand Søren Pape i lighed med Løkke, at det aldrig kommer på tale at lade Danmark indgå i EUs fælles asyl- og udlændingepolitik uden en ny folkeafstemning. Men SF og de Radikale lagde afstand, for både Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard kan godt se for sig, at Danmark på sigt skal indgå i EUs asyl- og udlændingepolitik.

Uenigheden blev grebet af Dansk Folkeparti:

»Det understreger, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for statsministeren at komme med sådan en garanti,« lød kommentaren.

Netop dét budskab vil DF-toppen råbe ud til danskerne frem til den 3. december.

Derudover vil Kristian Thulesen Dahl argumentere for, at Danmark selv med et nej vil kunne få mulighed for at fortsætte i Europol via en parallelaftale eller en ny folke­afstemning, der kun handler om Europol.

Er du i tvivl, så stå fast, vil det under­liggende budskab lyde.

At der bliver tale om en kompleks og svær debat er åbenbart.

Umuligt at forudsige

På lederplads i lørdagens udgave af Jyllands-Posten fastslog avisen, at grundlaget for EU-afstemningen er uklart, og at afstemningen falder på et tidspunkt, hvor usikkerheden er ekstremt stor.

Samme synspunkt gav Berlingske udtryk for i en opsigtsvækkende leder den 11. september, da det blev fastslået, at usikkerheden er så stor, at afstemningen bør udskydes. At fastholde den vil være gambling, lød konklusionen.

At der de facto er tale om gambling, er siden blevet bekræftet. Forleden viste en måling i Altinget, at vælgerne er i bevægelse, og at flest danskere vil slå ring om rets­forbeholdet.

Reelt er det umuligt at forudsige det endelige resultat den 3. december, men den aftale, som Thorning og Løkke lavede sammen inden valget, ligner ikke længere en sikker vinder.