For omkring 110 millioner kroner har den amerikanske multi-milliardær Warren Buffett netop købt den 1,5 kvadratkilometer store græske ø Agios Thomas. Det skriver blandt andre det tyske Handelsblatt.
Købet skulle være bekræftet af det London-baserede ejendomsmæglerfirma Proto Organization Ltd., og er sket i samarbejde med den italienske billiardær Alessandro Proto, som bl.a. har aktieandele i The New York Times.
De to mænd har meldt ud, at de vil investere i området i et forsøg på at hjælpe regionen med dens fremtidige udvikling.
Warren Buffet tror på, at der er masser muligheder i Grækenland i øjeblikket, hvis man er villig til at investere.
Spekulationer om, hvad planerne for øen er, har taget fart, eftersom øen ligger ret isoleret og desuden er uden el og et system for drikkevand.
Også skuespilleren Johnny Depp har for nylig købt en anden græsk ø, Strongylo, for omkring 31 millioner kroner. Derudover har bl.a. Hollywood-stjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie vist interesse i at købe den græske ø Gaia.
I øjeblikket er mere end 40 private græske øer til salg.
Her ligger den græske ø Agios Thomas. Billedet stammer fra Google Maps.
{embedded type="node/feeditem" id="36198811"}
