Branchen er generelt præget af forsigtighed med udbetaling af udbytte og aktietilbagekøb, men en endnu stærkere faktor er skattepolitikken, der gør det fordelagtigt at bogføre profitten uden for USA. Det skriver Financial Times.

De fleste IT-virksomheder bogfører en stigende del af de likvide midler uden for USA. Apple og Microsoft har henholdsvis 76 pct. og 94 pct. af deres likvide midler bogført i lande med lavere skattetryk. I stedet for at føre midlerne tilbage til USA i form af udbetaling af udbytte eller opkøb, har langt de flest IT-virksomheder foretrukket at vente på, og lobbyer for, en ændring i skattelovgivningen.

»Den overskyldende likviditet kan blive en klods om benet, der forhindre værdiansættelsen i at stige,« udtaler Stuart Francis fra Barclays og melder om stigende pres fra Wall Street og aktionærer.

Fanget mellem presset fra Wall Street og den eksisterende skattelovgivning har nogle IT-virksomheder optaget lån for at finansiere deres aktuelle behov. Mens presset fra aktionærerne stiger, ventes det, at virksomhederne vil optage yderligere lån, resulterende i svækkede balancer på tværs af industrien.