Det skriver Financial Times.
Forslaget havde til formål at ramme virksomheder som eksempelvis Google, der ikke har fysisk tilstedeværelse på alle markeder, men som i stedet har mulighed for at flytte overskuddet til lande som eksempelvis Irland, hvor selskabsskatten er lav.
Men en task-force fra OECD er nu nået frem til, at særlige skatteregler for internetselskaberne ikke er en gangbar løsning på grund af digitaliseringen af den internationale økonomi.
- Konklusionerne er, at der ikke findes såkaldte digitale virksomheder, snarere en digitalisering af økonomien. Der er derfor måske ikke en løsning for den digitale økonomi, men vi vil være nødsaget til at have den globale økonomis særtræk in mente, når vi revurderer system, siger OECD's ledende embedsmand på området, Pascal Saint-Amans, ifølge Financial Times.
De højteknologiske selskaber er kommet i skudlinjen i blandt andet Storbritannien, hvor skatteunddragelsen er blevet stemplet som amoralsk af flere parlamentsmedlemmer.
Storbritannien opkrævede i 2012 blot 89 mio. dollar i selskabsskat fra 7 internetvirksomheder med samlede indtægter for mere end 15 mia. dollar, skriver Financial Times.