Jeg har lige været nødsaget til at sætte mig ind på en Emmerys. For 20 år siden var det noget, jeg gjorde af egen fri vilje. Nu er det der, jeg ender, når jeg er uinspireret eller befinder mig i provinsen uden en pølsevogn i sigte.

Eller som i dag, når jeg er presset på tid og derfor sidder med en kold rugbrødssandwich foran mig, som jeg allerede har fortrudt inden min første bid.