Det er efterhånden lykkedes mig at slå en del krydderurter ihjel. De seneste ti år har jeg vel dræbt tre-fire laurbærplanter, måske 20 timian og ligeså mange rosmarin. Jeg ved ikke, hvad jeg gør galt, men grenene visner for mig en for en, og en dag står der bare et dødt fastelavnsris tilbage.

For lidt vand, for meget vand, for lidt eller for meget lys. I don’t know. Men grønne fingre kan man ikke beskylde mig for at have. Dertil kommer et utal af basilikum, som jeg klipper ned, en dag jeg er i humør til pesto, hvorefter der blot står nogle stubbe tilbage, som aldrig bliver en plante igen.