Hvert point var vigtigt for Hvidovre IF, da bundholdet i efteråret 2010 løb ind på den regntunge og råkolde bane på Hjørring Stadion. Allerede i de første minutter gik det galt for Hvidovre. Oprykkerne fra Hjørring FC bragte sig foran på et hjørnespark, Hvidovre fik kæmpet sig tilbage i kampen og kunne gå til pause ved stillingen 2-2.

Men så var det også slut. I anden halvleg fik holdet den stride vestenvind og to mål imod sig, og kampen endte 4-2 til nordjyderne.