En række godkendte danske par, som står på venteliste for at kunne adoptere et barn fra Nigeria, for nu brat aflyst alle udsigter til at blive forældre foreløbigt. Den radikale socialminister Manu Sareen suspenderer nemlig med øjeblikkelig virkning al adoption fra Nigeria efter anbefaling fra Ankestyrelsen. Styrelsen har nemlig haft et særligt skærpet tilsyn med Nigeria, og her vurderes det, at det generelt stigende niveau af korruption og dokumentfalsk i landet, samt de nigerianske myndigheders kontrol med adoptionsprocessen, betyder, at der er en forøget risiko for, at de børn, der bortadopteres, slet ikke er frigivet til adoption. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Babyer sælges fra illegale fabrikker i Nigeria

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte børnene og for at give familierne tryghed. Når Ankestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at suspendere adoptioner fra Nigeria, så må jeg som minister tage konsekvensen. Det er vigtigt, at vi løbende vurderer situationen i de lande, vi samarbejder med. Vi skal sikre, at adoptionerne sker på en etisk, juridisk og faglig forsvarlig måde«, lyder meldingen fra socialminister Manu Sareen.

Igennem det seneste halvandet år har hele adoptionsområdet været under stor bevågenhed, efter dokumentarfilmen Mercy Mercy - Adoptionens pris i 2012 dokumenterede, hvordan et etiopisk forældrepar følte sig snydt til at aflevere deres to børn til adoption, og at de havde forventet at få dem tilbage. 

Læs også: Forsker: Adoption er menneskehandel

Igennem den seneste tid har der fra flere europæiske landes side været skærpet fokus på adoptionsforholdene i Nigeria, og her skønnes situationen altså at være blevet forværret i en grad, som gør, at det er for usikkert at gennemføre adoptioner herfra fremover. Tidligere på året suspenderede Sverige adoptioner fra Nigeria, og den internationale NGO, International Social Service, fraråder nu også adoptionsamarbejde med landet.

Siden formidlingen fra Nigeria begyndte i 2008 er i alt 58 børn formidlet fra Nigeria til Danmark. Herudover er de tre børn, som lige nu er blevet matchet med danske forældre, men endnu ikke bragt hertil. De adoptioner vil blive gennemført, for hverken tidligere adoptioner eller de matchede har man anledning til at tro ikke er forløbet efter reglerne, lyder beskeden fra Socialministeriet. Ankestyrelsen har nemlig gennemgået samtlige af adoptionsforløbene tilbage fra 2007, og intet tyder på uregelmæssigheder. Alligevel er der et »blindt punkt«, som er baggrunden for suspensionen.

»Generelt er der problemer med korruption og dokumentfalsk i Nigeria. Den sidste del af processen, før forældrene henter barnet hjem, er, at en domstol tager stilling til, om barnet reelt er frigivet til adoption, om der er afgivet, de nødvendige samtykker, og om der foreligger de dokumenter, der skal være. Den del har vi ikke indblik i. Det, vi har indblik i, er myndighedernes godkendelse af forløbet. Så garantier på dette område kan man ikke udstikke,« forklarer kontorchef i Socialministeriet Malene Vestergaard.

Læs også: Ø vil tage adoptionsformidling ud af private hænder

Med baggrund i Ankestyrelsens undersøgelse har Lotte Nielsen, der sammen med sin mand allerede i 2007 adopterede deres i dag ni år gamle barn, ingen grund til bekymring for, om forløbet omkring deres barn er foregået forsvarligt eller ikke.

»Men uanset hvor man adopterer fra, er ens sag jo i hænderne på rigtig mange forskellige mennesker, og man tænker ikke, at man kan være hundrede procent sikker. Der vil altid være et usikkerhedsmoment. Men der er jo ikke nogen af os, der adopterer børn, der er interesserede i at tage børn fra deres forældre. Så vil vi hellere ikke have børn,« siger Lotte Nielsen.

Læs også: Forældreløs på papiret

At hele adoptionsområdet igennem de seneste par år har været under lup på grund af mistanker om kontroversielle adoptionsforløb har da også påvirket familien fra Køge.

»Det sætter da nogle tanker i gang. Det er noget, vi mærker, når vi går på gaden med vores barn. Folk kommer med kommentarer og spørger »hvor har du købt det?,« siger Lotte Nielsen.

At der nu bliver lukket for adoption fra Nigeria synes hun i høj grad er trist for de børn, der sidder på børnehjem i Nigeria og ingen familie har.

»Jeg ved, at den generelle holdning i Nigeria til adoption er, at man ikke så gerne tager et barn til sig. Det er meget tragisk for børnene, at det bliver vanskeligere for dem at få et familieliv. Men selvfølgelig skal adoptioner foregå hundrede procent etisk. Det er vi, der adopterer, om nogen interesserede i,« siger Lotte Nielsen.

For Anders Riel Müller, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering og en af grundlæggerne af Adoptionspolitisk Forum - en forening for adopterede, kommer suspensionenikke som nogen overraskelse. »Nigeria er jo et utroligt korrupt land. Men det virker lidt som en brandslukningsøvelse fra Ankestyrelsens side. Det bliver meget dramatisk, når der kommer sådan en annoncering ud af den blå luft,« siger han. Han vil gerne se grundlaget for suspensionen og dokumentationen for, hvordan de danske sager er undersøgt, og hvor længe problemerne har været kendt.

»Der må også sidde nogle forældre nu og tænke, om de har været med i en form for handel med børn,« siger han.

Læs også: Det er en menneskeret at kende sin identitet

Han studser nemlig over, at suspension i dette tilfælde sker med øjeblikkelig virkning, selv om Ankestyrelsen ikke har oplysninger, der giver grund til at betvivle de allerede gennemførte adoptioner. »Der mangler transparens. Tilsynet har vist sig i mange lande at være mangelfuld, og derfor er det vigtigt, der er gennemsigtighed med hvilke beslutninger der er taget og på hvilket grundlag,« siger han.