Det historisk lave renteniveau får flere bankkunder til at afsøge bankmarkedet for højere renter. En af dem er 32-årige Adam Christensen. For to uger siden flyttede han sin opsparing fra Nordea til Ikano Bank for at få mere i rente.

»Jeg har valgt at flytte min opsparing til Ikano Bank, fordi det var det bedste bud på markedet, jeg kunne finde. De havde en rente, der lå tilnærmelsesvis i nærheden af inflationen,« siger Adam Christensen, som til dagligt er partner i virksomheden Rigtig Rådgivning ApS.