Der er garnnøgler overalt. Ind og ud mellem hinanden danser tynde snore og ender det samme sted – ved tuftingmaskinen. Nålene i den forvoksede symaskine laver løkke på garnet, klipper over og gradvis med en let brummen bliver garnnøglerne forvandlet til et gulvtæppe. Denne sælsomme dans finder sted på egetæppers fabrik i Herning, for selvom væg-til-væg gulvtæpper er så godt som forsvundet fra danskernes hjem, er der stadig fuld gang i maskinerne på den jyske hede.

Egetæpper blev startet i 1938 af landmandssønnen Mads Eg Damgaard. I 1930erne led Danmark stadig efter den store økonomiske depression, landbruget var i krise, og Mads Eg Damgaard besluttede, at han måtte finde et andet sted at tjene sine penge. Derfor begyndte han i vævelære, og senere fik Herning Bomuldsvæveri, som firmaet hed i starten, luft under vingerne. I starten lavede fabrikken alt fra gardiner over blelærreder til arbejdstøj, og Mads Eg Damgaard udvidede og udvidede. I 1953 tog grundlæggeren dog en beslutning – fra nu af skulle virksomheden kun producere tæpper. Det var en klog beslutning, for tæppefirmaet blev en stor succes op gennem 60erne og 70erne.

Ege mærkede tæppekrisen kradse som alle andre tæppeproducenter, da moden skiftede, og der pludselig skulle være nøgne gulve i de danske hjem. Salget af boligtæpper faldt drastisk i 80erne og 90erne, og det tog ege konsekvensen af. De gik fra udelukkende at sælge tæpper til private til at have fokus på hoteller, restauranter og virksomheder – de såkaldte kontraktkunder. I dag er det kun i Danmark, at ege sælger tæpper til private, og den del af salget ligger på under ti procent.

Men overgangen fra at sælge til folks private gulve til at sælge til store kunder viste sig at være ganske svær, fortæller Jan Magdal Poulsen, marketing- og brandmanager hos egetæpper.

»Vi var ikke ret gode til det med kontraktsalg, men så opkøbte vi blandt andet Gram Tæpper og andre, der kunne finde ud af det. Derudover har vi flyttet fokus, så vi i stedet for at arbejde kortsigtet med her-og-nu-ordrer arbejder mere langsigtet. Det gør vi blandt andet ved at få specifkke ordrer fra arkitekter, der tidligt i processen tænker gulvtæpperne ind i en helhed. I dag er arktiekterne en meget vigtig del af vores forretning, og det giver os en større fleksibilitet,« siger han.

I flere eksportlande har ege også måttet tilpasse sig for at gøre sig gældende på markedet. For eksempel er der i Belgien strengere brandkrav end i resten af Europa, og der har ege rettet ind, så de også kan sælge deres tæpper på det belgiske marked. Også i Frankrig har virksomheden justeret sine produkter for at kunne være med. Franske tæppefliser er efter deres industristandard tungere end danske, og derfor sætter egetæpper nu en tungere bagside på de tæppefliser, der ryger til Frankrig.

Det er dog ikke kun eksporten, der har været med til at redde det gamle firma. Fra starten har egetæpper gjort meget ud af at vise, at et gulvtæppe også kan være kunst – eller i hvert fald kan indgå i et kunstværk. Egetæpper har blandt andet samarbejdet med modedesigneren Christian Lacroix, ligesom de i forbindelse med kunstprojektet Socle du Monde har arbejdet sammen med John Kørner og Lilibeth Cuenca Rasmussen. Sidstnævnte har fået portrætter af mennesker med forskellig etnisk herkomst trykt på gulvtæpper. På den måde kommer begrebet vægtæppe til at få en helt ny betydning, for portrætterne kan hænge på væggen på lige fod med akvareller og oliemalerier.

»Det er vores filosofi, at kunstnere og industrien kan lære meget af hinanden. Industrien kan blandt andet betale noget af kunsten, og kunstnere kan være med til at gøre industrien dygtigere. Kunstnerne udfordrer os. Derudover bruger vi det selvfølgelig også markedsføringsmæssigt, fordi de laver nogle virkelig fede ting,« siger Jan Magdal Poulsen.

Det er muligt for ege at lave alle slags mønstre i alle slags farver i kraft af deres farvemaskine, Millitron. Alle kunder har mulighed for at designe deres eget tæppe, og ege kan producere det uanset, om der skal heste eller prikker på, om det skal være grønt, cherise eller tyrkis.

Farvemaskinen har 38.400 rør, der farver med 12 farver ad gangen. Farvedyserne skyder farve ud konstant, og en luftkompressor sikrer, at mønstret bliver korrekt ved at blæse de farver væk, der ikke skal bruges. På sin vis fungerer maskinen som en gigantisk laserprinter, og det før så hvide tæppe kommer ud på den anden side med alverdens farver og mønstre.

»Vi er bygget til fleksibilitet. Butikkerne behøver ikke købe lagre af de samme tæpper fra os hjem og risikere, at de ikke bliver solgt, for vi sender kun prøver ud på vores kvaliteter. Så er det op til kunden selv, hvordan deres tæppe skal se ud,« siger Svend Aage Færch Nielsen, administrerende direktør hos egetæpper.

I forbindelse med eges 75 års jubilæum har virksomheden desuden lanceret en jubilæumskollektion, hvor de har gentænkt tæppeformen og farvemønstre og blandt andet lavet femkantede afpassede tæpper i stærke farver. Måske et tegn på, at de afpassede tæpper er fremtiden, selvom ege da også – ret overraskende – ser en tendens til, at de langhårede tæpper er ved at få et comeback. Om ikke andet skal der mere end tæppekriser til at rive egetæpper op med rod, og som Mads Eg Damgaard engang sagde: »Hvis man spytter i næverne og tager fat, kan alt lade sig gøre.«