5 tips til Shoreditch
Der er travlt i Shoreditch/Islington, men ikke efter London-målestok. Her er snoede gader med lokalliv, museer med grønne oaser og inspirerende restauranter fra Mellemøsten og Korea.
Der er travlt i Shoreditch/Islington, men ikke efter London-målestok. Her er snoede gader med lokalliv, museer med grønne oaser og inspirerende restauranter fra Mellemøsten og Korea.
1. Ham med kogebøgerne
Hvis man skal være helt ærlig, er der ikke den store forskel på at spise på Ottolenghi i Islington og i kantinen på et københavnsk reklamebureau – men okay, danske tekstforfattere spiser også temmelig godt. Alligevel bliver man nærmest draget ind i Yotam Ottolenghis frokostrestauranter, fordi den israelsk-engelske kok de seneste syv-otte år har skrevet så mange inspirerende grøntsagskogebøger, at man bare gerne vil sige, at man har været der. Det koster cirka 150-200 kroner at spise frokost her, og man vælger typisk mellem tre-fire hovedretter f.eks. butternutsquash- og stiltonquiche, som man kan kombinere med to-tre salater, f.eks. grillet aubergine med zhoug eller grønkål med kikærter vendt i za’atar.