Politistyrken i hovedstadsområdet skal gøres godt 300 mand mindre, og det hænger mildest talt dårligt sammen med Rigspolitiets ambition om, at give bekæmpelsen af den eskalerende bandekonflikt høj prioritet.
Sådan lyder kritikken samstemmigt fra politiforeningerne i København, Nordsjælland og på Vestegnen, som alle mener, at nedbemandingerne vil gå ud over borgerne.
»Bundlinjen er, at der bliver en dårligere service over for borgerne i hovedstaden. Vi kan ikke undvære så mange betjente, uden at det kan mærkes,« siger Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening.
Han reagerer på et interview med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i Berlingske lørdag. Her erkendte rigspolitichefen, at politiet i København, Nordsjælland og på Vestegnen er »stærkt udfordret« af bandekonflikten, og at bekæmpelsen skal have »høj prioritet hele tiden«.
»Giver ikke rigtig mening«
Alligevel skal der over de kommende to år flyttes godt 300 betjente fra netop de tre politikredse til andre kredse i provinsen. Det sker for at fordele mandskabet mere ligeligt over landet og vil særligt komme politiet i Syd- og Sønderjylland samt Sydsjælland og Lolland-Falster til gavn.
»Planen giver ikke rigtig mening i mit hoved,« siger Tom Steffensen, formand for Nordsjællands Politiforening. Han opfordrer politiledelsen til at tænke sig om en ekstra gang.
»Vi har for eksempel mange indbrud i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Der er også indbrud i Jylland, men der sker mere herovre omkring hovedstaden. Jeg mener, at man bør se på modellen én gang til,« siger han.
Formand for Københavns Vestegns Politiforening, Jørgen Jensen, klandrer Rigspolitiets ledelse for ikke at anerkende de særlige udfordringer, som politikredsene i hovedstadsområdet døjer med:
»Hele bandeuvæsenet kræver voldsomt meget mandskab, og de folk vi tilfører den massive bandeindsats, må vi tage fra f.eks. indsatsen mod indbrud,« siger han.
Garanti fra rigspolitichefen
Omfordelingen af betjente er baseret på den gennemsnitlige aktivitet i landets politikredse fra 2008 til første halvår af 2011, hvor der vel at mærke også var bandekonflikt.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erkender, at rokaden betyder, at de mest bandeplagede politikredse skal prioritere deres ressourcer yderligere, men hæfter sig ved, at den skal tages op til revision hvert efterår:
»Modellen sikrer, at der er balance i hele landets politi, og det er en bedre og mere dynamisk model, end vi nogensinde har haft før,« siger han.
Han lover dog, at hvis det bliver nødvendigt at ændre på fordelingen af betjente på grund af eksempelvis øget indsats over for banderne, vil Rigspolitiet tage højde for det i budgettet for næste år.
»Hvis vi skal tage nogle nye initiativer, så gør vi det. Det kan jeg garantere for,« understreger Jens Henrik Højbjerg.
Allerede i år har bandekonflikten kostet to unge mænd livet og såret flere andre i en række skudepisoder og voldelige sammenstød i og omkring København.
Dansk Folkeparti har kaldt Justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd for at få forsikring for, at politiet har de nødvendige ressourcer til at håndtere konflikten.