Kl. 9.00: Ankomst

Du ankommer til byen gennem den nye byport, der stod færdig i 2015. Porten, der er formet som et stort V, er bygget af den italienske arkitekt Renzo Piano og står i stærk kontrast til den ellers kompakte barokhovedstad. Samme arkitekt har tegnet Vallettas imponerende parlamentsbygning, der også er et besøg værd. Porten til Valletta byder velkommen til en by, som er en af de få befæstede byer i Europa, hvis bymure stadig er intakte. Fra porten går du direkte ind på shopping- og gågaden Republic Street, der er præcis lige så lang som Valletta og går fra port til spids. Her finder du de større butikker og kendte brands med tøj, sko og souvenirs.

Hvad: Valletta City Gate, indgangen til Valletta