Umiddelbart ser stranden ikke ud af meget. En gruppe lokale mænd ligger i skygge for solen under en støvet paraply og bapper på deres shisha-piber. Kvinder i burkinier og børn i baderinge vader rundt på strandbredden, der består af småsten og grus frem for sand. Bag dem hopper en gruppe glade drenge larmende i vandet fra den forvitrede badebro. Vi er kørt 20 minutter syd for Aqaba, Jordans hurtigt voksende bade- og havneby, men vi er begyndt at betvivle beslutningen.
»Kom, så viser jeg jer kortet. Det er det eneste, vi har,« siger vores dykkerinstruktør Isaac Tawraneh.