Det kan komme til at koste op mod 100 millioner kroner, at Skat skal skifte sit logo ud, når det næste år bliver opløst og opdelt i syv nye styrelser.

Det kunne BT fortælle mandag, og årsagen til den store regning skal især findes i, at Skat vil benytte eksterne konsulenter, som ifølge professor ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, kan ende med at være tre gange så dyre som Skats egne medarbejdere.

Skat vil i alt bruge 113 årsværk - en fuldtidsansat i et år - på at udskifte logoer på diverse hjemmesider og dokumenter, men i en intern mail, som BT er i besiddelse af, fremgår det, at 40 af årsværkene skal hyres eksternt.

På den måde er Skat i tråd med udviklingen i statens generelle forbrug af eksterne konsulenter i ministerier og styrelser.

Mens der ikke skete en udvikling fra 2014 til 2015, steg brugen af eksterne rådgivere og konsulenter fra 2015 til 2016 fra tre milliarder kroner til knap 3,7 milliarder kroner – en stigning på mere end tyve procent.

Det fremgår af et svar fra minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V) til Folketinget i april på et spørgsmål fra Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Stigningen fordeler sig over flere områder og ministerier og kan ikke umiddelbart forklares direkte, fremgår det af svaret.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige ministerier bruger eksterne konsulenter

Rigsrevisionen er kommet med kritik

Det højere forbrug kommer, efter at både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i 2014 kritiserede Finansministeriet – der er ansvarlig for statens indkøb af ekstern bistand – for kun i meget begrænset tilfælde at basere brugen på strategiske og dokumenterede overvejelser om, hvor det kan betale sig.

Og den udvikling, mener Per Nikolaj Bukh, er en tendens, som stadig gør sig gældende.

»Det halter stadigvæk for ministerierne med at vurdere fra gang til gang, hvornår det kan betale sig at hyre eksterne konsulenter, og hvornår man kan trække på egne ansatte eller opbygge ekspertisen internt,« siger han.

Han understreger, at det er svært at vurdere fra sag til sag, om forbruget på konsulenter ude fra er kritisabelt, når man ikke har indsigt i de ofte komplekse sager.

»Men jeg vil nok alligevel sige, at når det stadig vokser, efter at staten selv har sagt, at man ville gøre noget ved det, så har man en problemstilling, uden jeg behøver at sige, at det er for meget eller for lidt,« siger forskeren.

Fortørnede politikere

Pelle Dragsted er på ferie, men da de stigende tal kom frem i april, sagde han til netmediet Altinget, at han er fortørnet over udviklingen.

»De her opgaver kunne jo have været udført ”in-house”, og det bliver ikke bedre eller billigere af udlicitering, se bare på KMD,« sagde Dragsted med henvisning til, at KMD stod bag det skandaleramte inddrivelsessystem i Skat, EFI.

Alternativet er ligeledes skeptisk over for den stigende brug af eksterne konsulenter. Og især, at der er ifølge partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, mangler åbenhed på området.

»Den manglende gennemsigtighed i brugen af konsulenter er problematisk, især fordi der har været så massiv en stigning. Man får et indtryk af, at de ofte bliver brugt som en undskyldning til at få en politisk dagsorden igennem ved at give en uafhængig ekstern konsulent et opdrag. Men hvad opdaget er, kan vi ikke få at vide,« siger han.

Partiet har derfor foreslået, at ministerierne inden for 48 timer efter de har modtaget en rapport fra et konsulentfirma som f.eks. McKinsey og co. skal fremlægge al intern kommunikation.

Rasmus Nordqvist, vil der ikke altid være opgaver, som et ministerium er nødt til at hyre ekstern hjælp til?

»Jo, og vi mener ikke, at staten ikke kan bruge eksterne konsulenter. Det er klart, at hvis man mener, det er nødvendigt at få lavet et nyt logo, så har man ikke grafikere til at lave grafisk design ansat i Skat. Men vi skal have mere gennemsigtighed om opgaven, når det er en stigende tendens,« siger Rasmus Nordqvist.

Herunder kan du se, på hvilke områder staten køber ekstern rådgivning

Minister: Vi har fokus på området

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det dog vigtigt at få med i billedet, at staten er afhængig af at bruge eksterne konsulenter.

Og hvis man bruger dem rigtigt, vil de være pengene værd, fordi de har kompetencer, man ikke har internt, og som det ikke kan betale sig at opbygge. Også selvom deres honorar er højt, lyder det.

»Den stigende kompleksitet og forandringshast gør, at noget nogle gange skal laves om hurtigt. Der kan man ikke opbygge den ekspertise internt i organisation og skal derfor have kompetencer hurtigt ind. Og så nytter det jo ikke noget, hvis de skal sidde og trille tommelfingre indtil næste omorganisering,« siger han.

Sophie Løhde er på ferie, men svarer i et skriftligt svar, at en væsentlig del af stigningen i konsulentforbruget fra 2015 til 2016 skyldes øgede udgifter inden for it-området, hvor medarbejderne ikke har de nødvendige faglige kompetencer.

»Grundlæggende er det en faglig vurdering i de enkelte institutioner, om løsningen af en konkret opgave bedst løses ved at bruge eksterne konsulenter. Men det er klart, at vi er optaget af, at staten administrerer skattekronerne så fornuftigt som muligt. Og derfor har Finansministeriet også fokus på området og har løbende været i dialog med de øvrige ministerier om indkøb af konsulentydelser,« siger Sophie Løhde.