Man går ned i dybet fra foyeren. Ned i en blødt kurvet spiral, der hverken har konkyliens eller renæssancearkitekturens præcision, men som på den anden side er blødrund og favnende på den helt rigtige måde – som om den var gravet ud med hænderne.

Den er støbt på stedet, med smukt taktile spor af forskallingsbrædderne som geologiske jordlag.