Tegnestuen har sat et enormt præg på København: Her er de 10 bedste projekter

AOK
Arkitektur
Guide

Nordhavn, Nørreport, Papirøen, Operaparken, Jernbanebyen og meget mere. Arkitekterne fra COBE er Københavns hemmelige superplanlæggere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Navnet er ikke så kendt som generationsfællerne fra BIG, men tegnestuen COBE er uden konkurrence den arkitektvirksomhed, der har haft størst indflydelse på det moderne København.

Fra det gyldne bibliotek i Nordvest over Papirøens kantede tobleroneprofil til Karen Blixens Plads med de skønne hobbithuler til cykelparkering har arkitekten Dan Stubbergaard og hans tegnestue skabt de rammer, som definerer det København, vi elsker at prale af, når der kommer besøg fra udenlandske tv stationer og designmagasiner.

Navnet COBE er en sammentrækning af bynavnene Copenhagen og Berlin, valgt som navnemarkør til en tidlig konkurrence, og siden fastholdt bare fordi det var et godt navn.

Her er en liste over en række fremragende COBE projekter. De er forskellige både i indhold og omfang, med de har det venlige, det sociale og det ærkekøbenhavnske til fælles.

1

Kulturhus Nordvest

Den eneste bygning, som alle i kvarteret kender, et bibliotek, et mødested, en café og en borgerservice. Det gyldne bibliotek ud mod Tomsgårdsvej og Rentemestervej er en sjælden fugl i København, men samtidig en helt ubegribeligt vellykket bygning.

Stablede kasser i såkaldt strækmetal er ikke specielt originalt – og var det ikke engang i 2008, da COBE vandt konkurrencen, men tegnestuen har aldrig handlet om at »se ud«. I stedet har den som læremestrene fra MVRDV i Rotterdam interesseret sig for, hvad det er arkitekturen kan som social maskine.

Og der er meget det gyldne kulturhus kan. Når man sidder på den fine forplads, som Schønherr har formgivet, bemærker man hurtigt, hvordan kulturhuset er blevet et ægte tilholdssted for hele kvarteret. Hvordan unge mennesker spiller bod og læser lektier, mens ældre kommer forbi for at læse avis eller få hjælp af borgerservice.

Biblioteket bygger sig fuldstændig sømløst sammen med en eksisterende bygning, og formår at tilbyde virkelig meget til virkelig mange mennesker. En venlig, inkluderende, humanistisk bygning, der samtidig ligner en million.

2

Nørreport

Tænk engang at vinde opgaven at formgive Danmarks suverænt mest trafikerede stationsområde? Og tænk så engang mere at vinde den næsten inden tegnestuen rigtig er kommet i gang. Det var, hvad der skete for COBE da de i 2009 vandt konkurrencen om udformningen af fremtidens Nørreport.

COBE gik meget Jan Gehl-agtigt til værks og brugte lang tid på at observere de forskellige trafikmønstre på pladsen. Især brugte de fodgængernes naturlige ruter til at formgive de »øer« og »gryder«, der blev stationsområdets definerende elementer. Projektet som blev færdigt i 2015 lider under dårligt håndværk i udførelsen: Mange fliser ligger og vipper i dag, og de »sprutpudsede« paddehatte, der fungerer som overdækninger for trapper og kiosker, ser nussede og anløbne ud, men selve trafikflowet fungerer, kan man konstatere, og de mange cykelparkeringspladser har været en helt essentiel tilføjelse til byen.

Læs »Københavnersnudens« kritik af Nørreport her.

3

Israels Plads

Et stenkast fra Nørreport ligger Israels Plads, som også er blevet formgivet af COBE, som sammen med billedhuggeren Morten Stræde vandt konkurrencen om pladsens udformning i 2008.

Opgaven var at skabe en plads, der både kunne fungere som åndehul i byen og som rekreativt uderum og legeplads for Zahles Skole på Nørre Vold. Løsningen er et »bytæppe« som COBE kalder det. Hele pladsen er blevet hævet over gadeniveau, så man automatisk opfatter den som et helle – et særligt sted i byen med særlige regler. Der er desuden boldbaner til skolen og en siddetrappe, som kan bruges til lektielæsning og almindeligt ophold. Trods sine mange funktioner er pladsen ikke overbroderet, og den har i lighed med stationspladsen bevist sin værdi hen over årene.

4

Nordhavn

Sammen med kollegerne fra Sleth arkitekter vandt COBE i 2008 den åbne konkurrence om en masterplan for Nordhavn. Senere kom tegnestuen Polyform med på holdet, og således blev de første ideer til udformningen af fremtidens bæredygtige bydel udformet af tre yngre arkitekter, som havde kendt hinanden siden et fælles ophold på Krabbesholm Højskole.

Den overordnede ide med projektet er, at Nordhavn skal være en tæt, vandnær by. Masterplanen arbejder med kanaler, smalle gader og tætte urbane pladser, samtidig med at den så vidt som muligt lader eksisterende bygninger stå. I processen kiggede de unge arkitekter på de afstande og størrelser, der i forvejen fungerer i København: Hvor langt er der fra Sankt Hans Torv til Nørrebrogade? Hvor stort er Gråbrødretorv osv, osv. Denne meget pragmatiske tilgang til planlægningen er karakteristisk for COBEs arbejde, som generelt altid forsøger at “lade bolden gøre arbejdet”, som man siger det i fodboldens verden. Foreløbig er kun Århusgadekvarteret færdigt, men allerede nu kan man konkludere, at den praktiske, erfaringsbaserede tilgang har resulteret i en bydel, der fungerer væsentligt bedre end de andre nye “byer” rundt omkring i København. For at tage sin egen medicin flyttede COBE selv ud i Nordhavn, og kan nu på nærmeste hold følge med i hvordan den udvikler sig.

Læs hele anmeldelsen her.

Berlingske bragte i øvrigt en kommentar, som kan læses her.

5

The Silo

COBE har haft stor succes med planlægningsopgaver, men tegnestuen er i lige så høj grad en helt almindelig arkitekttegnestue, som tegner bygninger. Som et naturligt led i strategien for Nordhavn skulle de to markante siloer bevares og genbruges. COBE vandt opgaven med at omdanne den i København ikoniske »Hva drikker Møllr«-silo til 39 luksuslejligheder.

Det er på grund af murenes tykkelse meget vanskeligt at genanvende en silo til boliger, men COBE løste opgaven på original og elegant vis ved at arbejde med bygningen i stedet for mod den. Indvendigt blev der skåret store huller i den massive beton og udvendigt hængte arkitekterne et origamifoldet ståltæppe, som bliver til altaner og lysindtag. En overraskende og elegant løsning, der både respekterer siloen og tilfører den et markant og moderne udseende. Øverst oppe er der naturligvis en restaurant, som lige så naturligvis serverer en cocktail, der hedder …. Hva drikker Mølr.

6

Metrostation Orientkaj

Når man nu selv har tegnet bydelen, kan man naturligvis sørge for at have Metro til døren, eller hvad? Sådan er det ikke, men meget praktisk ligger COBEs tegnestue kun hundrede meter fra Metrostationen Orientkaj, som tegnestuen ovenikøbet selv har tegnet.

COBE vandt konkurrencen om de to metrostationer Nordhavn og Orientkaj i 2013, og hvor Nordhavn stationen i høj grad følger designmanualen for cityringens stationer er Orientkaj station, som ligger over jorden et bud på en ny stationstypologi.

Uddrag af anmeldelse:

»De to nye stationer er blevet designet i et 50/50 samarbejde mellem Arup, som også har det overordnede designansvar for cityringen og COBE, som også (sammen med Sleth) står for Nordhavns og Århusgadekvarterets overordnede planlægning. Altså det perfekte makkerpar til lige denne opgave: Arup har det overordnede greb helt inde på rygmarven, og COBE kender alt til Nordhavn, og holder ovenikøbet til på selveste Orientkaj, hvor M4 ender.

De to stationer, der står færdige, er en underjordisk og en overjordisk. Den underjordiske, Nordhavn, har en tunnelforbindelse til S-togsstationen af samme navn. Eller næsten en forbindelse. Der er stadig omkring 150 meter at gå ned ad Østbanegade, hvis man skal skifte mellem de to transportsystemer. Dén tur kan nok være trist i regnvejr, men når man så kommer hen til metronedgangen, er der fra første trin fuldt blus på oplevelserne.«

Læs hele anmeldelsen her.

7

Madkulturens Hus

COBE har i høj grad beskæftiget sig med infrastruktur og med mødet mellem byen og dens praktiske funktioner. Et fornemt eksempel på et vellykket sammenstød er huset ovenpå metrostationen på Frederiksberg Allé. Det formår at være både nyt og klassisk på en måde, der næsten helt naturligt falder ind i bydelens almindelige tapet.

Uddrag af anmeldelse:

»Frederiksberg Allé er som enhver Københavner ved et lille stykke Paris som ved et guds mirakel har fået lov til at opstå og leve lige midt i København. Som Søren Ulrik Thomsen skriver i digtsamlingen »Det værste og det bedste«:

 

Det bedste sted at tænke over den tid der er gået

er og blir Café Promenaden (Frederiksberg Allé nr. 58)

en kølig oktoberdag under markisen

mens lindene brænder

               og folk i frakke går til og fra

 

Nu er der kommet en Metrostation skråt over for Promenaden – og oven på den er der kommet et hus. Og det er ikke et hvilket som helst hus – det er faktisk et rigtig godt hus, der formår både at tilpasse sig alléens gamle, lidt opstyltede, påtaget fornemme ejendomme og at være helt sit eget bud på en luksuriøs boligejendom i dag. For  lad os være ærlige: Frederiksberg er ikke og har aldrig været for fattigrøve.

Tegnestuen COBE vandt sammen med en gruppe af både investorer og entreprenører grundkøbskonkurrencen i sin tid. Ambitionerne fra kommunen var høje fra starten for dette her er jo ikke en hvilken som helst byggegrund. Det er en hjørnegrund på selveste Frederiksberg Allé.«

Læs hele anmeldelsen her.

8

Karen Blixens Plads

Ude på Amager, hvor det bunkerlignende Koppel-KUA efterhånden er blevet helt slettet fra verden, manglede der en samlende plads til de nye Arkitema-tegnede universitetsbygninger. COBE vandt konkurrencen i 2014 og anviste endnu engang en original måde at lave cykelparkering på.

Uddrag af anmeldelsen:

»Karen Blixen havde aldrig i sit liv noget som helst at gøre med Københavns Universitet. Så hvorfor nogen i Kommunen eller på Universitetet har syntes, at det var en god idé at opkalde pladsen foran KUA efter Baronessen er lidt af et mysterium. Bilbo Baggins’ plads havde været et bedre navn til den spritnye og spektakulære plads, der blandt andet byder på cykelbunkere forklædt som hobbithuse.

Den nye plads, der med sine over 20.000 kvadratmeter er et af Københavns største byrum, er blevet en realitet med en venlig donation fra A.P. Møller Fonden – og tak for det. Konkurrencen blev i 2013 vundet af COBE – og tak også for det. COBE, der med Nordhavn og Nørreport og Israels Plads på referencelisten må siges at være blandt landets mest erfarne byrumsdesignere, har skabt en plads, der selv for deres eget normalt høje niveau er ganske forrygende og forfriskende klar på en gang.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

9

Køge Nord

Sammen med broeksperterne fra Dissing & Weitling vandt COBE i 2014 konkurrencen om udformningen af den nye togstation, Køge Nord. Stationen skal være et afgørende knudepunkt for både fjerntog, regionaltog og S Tog i fremtidens jernbanestruktur. Der var med andre ord brug for en markant bygning, der mest af alt skulle kunne fordele en masse mennesker mellem en masse perroner. COBE, Dissing & Weitling løste opgaven ved at lave verdens længste busskur. Et træforet stålrør uden andet indhold end nogle få siddekanter. Spektakulært og effektivt som forudsat i programmet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Indvendigt er røret en gedigen gang ‘new-nordic-high-tech’ og det forener på den måde glimrende de to konciperende tegnestuers dyder. Dissing & Weitling, der er videreførelsen af Arne Jacobsens tegnestue, er både bro-designere par excellence og samtidig bærere af hele den klassiske, venlige (og træbeklædte) modernismes arv, mens COBE tilhører generationen af unge, hollandsk inspirerede pragmatikere, som insisterer på at analysere programmet og skabe projekter, der er en slags fysisk manifestation af menneskers bevægelsesmønstre, som de for eksempel viser det med deres renovering af Nørreport Station.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

10

Ladestandere

I de senere år er COBE ligesom andre arkitektvirksomheder blevet meget interesseret i bæredygtighed, blandt andet ved i højere grad at begynde at bruge træ som byggemateriale. Et af de første eksempler på træarkitektur er et lidt mindre, men dog væsentligt projekt, nemlig et modulsystem til etablering af fremtidens tankstation – til elbiler. Læs et uddrag af Berlingskes anmeldelse af systemet her:

»Hele tankstationens fortælling hænger så tæt sammen med benzinen, at man næsten ikke kan forestille sig at køre videre, som om intet var hændt, og bare erstatte benzinstanderne med elektriske ditto. Når vi alle drøner lydløst rundt i selvkørende, ikke forurenende biler, så er det da naturligt at iscenesættelsen af de nødvendige pitstops også antager nye former.

Det er det, de har tænkt hos Clever, der i dette tilfælde i hvert fald synes at leve op til sit navn. For det er da oplagt. Når man skal oplade sin elbil, skal man holde en lidt længere pause end man er vant til, og hvis man virkelig vil have folk til at skifte til elbil er det nødvendigt at gribe fat i hele køreoplevelsen – inklusive optankningen og det uundgåelige pusterum, hvor man også selv kan lade lidt op.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

11

Operaparken

Et COBE projekt, der er på vej er det der kommer til at hedde »Operaparken« – et nyt grønt område på holmen syd for operabygningen. Der bliver p-kælder under parken og direkte forbindelse til operaen gennem en tunnel. Berlingske skrev om projektet, da COBE blev afsløret som vinder af konkurrencen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Den overvældende skala: Operaens højde, Holmens store bygninger, den kommende Papirø og dens tætte mylder af valmede tage kunne indbyde til at gå ind på legen – at stille en ting på øen, så man kan matche omgivelserne. Men det går heller ikke – i hvert fald ikke hvis man skal ende med en park. Ethvert objekt vil ende med at komme i konflikt med de omkringliggende bygningers størrelse – og derfor er COBEs løsning nok meget tæt på at være ideel – som i historien om Kraka er Sydøen nu både påklædt og nøgen, både alene og sammen med nogen, både sulten og fastende.

Endelig er der overraskelsen – showstopperen. En pavillon formet som en slags blomst – en helt enkel bygning, med slyngede glasvægge og et svævende tag. Overraskelsen er, at denne pavillon, der huser Operaparkens cafe også er en vinterhave, og at denne parkens sjette have rækker to etager ned – helt til bunden af den p-kælder, der skal være under parken. Der er altså meget større træer herinde, end man umiddelbart ville gætte blot ved at kigge på den lave slyngede og svævende glasbygning.«

Læs hele anmeldelsen her.

Berlingske bragte i øvrigt en kommentar, som kan læses her.